Opret
A password will be e-mailed to you.

Dårlig mave hos spædbørn er en udbredt tilstand, som ofte kan forbindes med kolik. Ordet ’kolik’ betyder nemlig direkte oversat ’ondt i maven’. Et barn der lider af kolik, eller dårlig mave, græder mange timer i træk hver dag uden, at man som forældre formår at trøste barnet. Denne tilstand kan være ekstrem frustrerende for både forældrene og ikke mindst det lille barn.

Hvorfor har mit barn så ondt i maven?

Der kan være flere grunde til, hvorfor dit barn har ondt i maven Men i de fleste tilfælde skyldes det, at dit barns tarme ikke er fuldt modnet ved fødslen, hvilket betyder, at der kan være nogle ’startvanskeligheder’, når man skal made sit barn. Dit barns tarme skal simpelthen op i gear og dermed ’lære’ at fordøje maden.

Derudover kan det dog i enkelte tilfælde også skyldes, at dit barn har indtaget nogle madvarer, som han eller hun ikke kan tåle.

Uanset hvad der er den korrekte årsag i netop dit barns tilfælde, så er det vigtigt, at man gør det så nemt for sit barn at spise som muligt, samt får dem til at slappe af – og derfor kommer der her 10 tips til at få bugt med mavekneb hos spædbørn.

Hvis du ønsker mere info om kolik og ondt i maven så læs her:

Skub din babys ben op til din babys mave og cykl

Det første du kan prøve, hvis dit barn har problemer med maven, er at skubbe dit barns ben op til dens mave – og holde dem der et stykke tid. Ved at gøre dette skaber man en position og situation, hvor man simulerer, at barnet sidder på toilettet. På den måde kan dit barn have lettere ved at slappe af og hvis der er tale om luft i maven, vil det være nemmere at få ud på denne måde.

Alternativt kan man her også tage fat i sit barn tæer og lave små cykelbevægelser. På den måde hjælper du også dit barn med at slappe af, vel at mærke imens at du afleder hans eller hendes opmærksomhed, og derfor kan du både hjælpe dit barn med at få alt luften ud af tarmene og ikke mindst få dem til at tænke på noget andet end deres mave.

Andre læste også:   Hav det sjovt med online spillemaskiner

Sørg for at dit barn får bøvset flere gange under hvert måltid

Det næste man kan gøre – mest for at forebygge maveproblemer hos dit barn – er at sørge for, at dit barn får bøvset igennem ved hvert enkelt måltid. At lade dit barn bøvse er den bedste måde at mindske luft i maven på, hvilket kan resultere i mavekneb, da luften hurtigt kan hobe sig op og forvolde smerte hos dit barn. Hemmeligheden her er at være ekstra tålmodig og tage sig god tid til både at lade dit barn bøvse og ikke mindst spise.

Skift amme stilling for at forbedre dit barns sutteteknik

En tredje ting du kan ændre på for at mindske mængden af luft i dit barns mave, er din amme stilling. Ikke alle børn har en lige god sutteteknik, og det betyder, at nogle børn trækker en masse unødvendig luft ind, når de bliver madet, hvilket kan give store mængder luft i maven, som sagt kan medvirke til luft i maven og derfor give smerter. Derfor kan du med fordel afprøve forskellige amme stillinger for at se, hvilken stilling, der passer dit barn bedst. Læg her mærke til om dit barn har lettere ved at sutte på dit bryst i de forskellige stillinger.

Masser dit barns mave efter spisning

En fjerde måde hvorpå du kan få dit barn til at slappe af, er ved at massere dit barns mave. Ved at massere dit barns mave, hjælper du både dit barn og ikke mindst maven med at slappe af. Det samme gør sig i øvrigt gældende for voksne! Det eneste du skal gøre i denne situation er at stryge med en flad hånd omkring dit barns navle. Husk at dreje din hånd om navlen i urets retning.

Brug en yogabold til at berolige dit barn

En femte ting man kan gøre brug af for at berolige sit barn og komme luftgener til livs, er ved at bruge en yogabold. Rigtig mange familier har i dag en yogabold liggende derhjemme i en eller anden form, og hvis ikke det er tilfældet, kan de købes for meget små penge.

Andre læste også:   Er din veninde lige blevet mor? Forkæl hende med en skøn gavekurv!

Det smarte ved en yogabold er, at man både kan distrahere sit barn alt imens at denne lette hoppen rundt, hjælper barnet med at få luft ud af systemet. Derudover simulerer den lette hoppen den samme følelse, som et barn har, når den ligger i morens mave, hvilket gør at dit barn med stor sandsynlighed vil finde det morsomt. Og så stopper gråden som regel.

Brug din føntørrer eller støvsuger til at få dit barn til at slappe af

Hvis ikke du lige har en yogabold stående, eller har lyst til at investere i en, så er der heldigvis andre måder, hvorpå du kan få dit barn til at slappe af og dermed afhjælpe mavesmerterne.

En af de bedste måder at gøre dette på er ved at lade dit barn lytte til din føntørrer. Ligesom med øvelserne med yogabolden, så får en tændt føntørrer dit barn til at mindes de lyde, som den oplevede, da den lå i din mave. Denne velkendte lyd, som også kan skabes via enten en tændt emhætte eller en tændt støvsuger, får hurtigt dit barn til at slappe af og måske endda falde i søvn.

Undersøg dit barns kost grundigt

Hvis du allerede har prøvet mange af disse ting ovenfor, er det ikke sikkert at din barns mavesmerter skyldes luft i maven, men i stedet den kost, du giver dit barn. Her er det ikke sikkert, at du har gjort noget forkert, men det kan være, at der er nogle konkrete madvarer eller fødevareprodukter som af den ene eller den anden grund ikke passer til dit barns fordøjelsessystem.

Så hvis dit barn fortsat græder meget, kan det være en god ide at notere præcist, hvad du har givet dit barn at spise på konkrete dage – og føre en logbog over, hvornår dit barn græder mest. Det kan være, at du finder ud af, at der er en sammenhæng imellem bestemte fødevarer, og hvor meget dit barn græder.

For eksempel er det blevet påvist, at modermælkserstatning – i forhold til almindelig modermælk – kan forsage mavepine hos mindre spædbørn.

Andre læste også:   Få styr på boligen og indretningen, før du får dit første barn

Giv dit barn tid til at fordøje sin mad

Udover at sikre sig, at dit barn ikke spiser noget, som han eller hun potentielt ikke kan tåle – eller muligvis er allergisk overfor, så er det også vigtigt at sikre sig, at dit barn rent faktisk får tid til at fordøje sin mad.

Selvom små børn græder ofte, er det vigtigt at vide, om gråden skyldes sult eller noget andet såsom træthed eller kedsomhed. Som hovedregel bør du ikke made dit barn for ofte, da det kan bidrage til forstoppelse, da hyppige fodringer sender dit barns fordøjelsesapparat på overarbejde – og så kan det i sidste ende ikke følge med.

Som hovedregel bør du mindst give dit barn to timer eller mere til at fordøje sin mad. Dog gælder disse retningslinjer ikke for de første par uger efter barnets fødsels, da et barn i denne meget tidlige fase, ikke kan spise for lidt eller for ofte.

Overvej zoneterapi

I enkelte tilfælde, hvis dit barn fortsat græder og har problemer med maven, kan en af de sidste muligheder være at gå til zoneterapi. Via zoneterapi kan man ofte påvirke de forskellige organer i kroppen ved at trykke på særlige punkter under fødderne. Dette kan dog både gøres hos en professionel zoneterapeut, men kan også gøres derhjemme – hvilket kan give en helt særlig oplevelse for både forældrene og ikke mindst barnet.

Vær dog klar med skiftebleer da zoneterapi er kendt for at kunne sætte skrid i fordøjelsen!

Overvej at give dit barn Mylicon dråber

En sidste mulighed som I kan overveje at gøre brug af, hvis ingen af de øvrige råd på denne liste har virket, er at give jeres barn Mylicon dråber. Mylicon er mælkesyrebakterier, der bidrager til at øge modstandsdygtigheden overfor dårlige bakterier og dermed bidrager de til at optimere og forbedre jeres barns tarmfunktion, hvilket vil minimere både fordøjelsesbesvær og ikke mindst luft i maven.

Vi vil dog altid anbefale jer at henvende jer til jeres børnelæge, eller jeres sundhedsplejerske, inden at i beslutter jer for at give jeres barm Mylicon dråber.

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort