Lidt trist (familie og jul).. Langt!

Jeg bor sammen med min kæreste gennem knap 5 år og søn på 15 mdr.. Jeg har en far og en mor, og kæresten har desværre ingen far og mor så vi holder jul med min familie hvert år (han har heller ikke rigtig anden familie; jo en onkel men han holder jul sammen med hans familie hvert år som kæresten ikke snakker med).

Min far og mor er skilt, og har hver fået ny kone og mand, som de er glade for. Det er helt fint med mig!

Vi plejer at holde jul hvert 2. år hos min far og hvert 2. år hos min mor.

MEN de sidste 2 jul og nytår har vi holdt sammen med min far og hans kone fordi at min stedfar (min mors nye mand) kan ikke døje min kæreste! Det er en hændelse tilbage for 2½ år siden, hvor han åbenbart misforstod noget der kunne tolkes perverst (det var det ikke, både min mor og jeg var der også og vi grinede ad det).. Men min stedfar er den MEGET jaloux type og så åbenbart min kæreste som en trussel så fra det tidspunkt måtte min kæreste ikke komme hjem til dem 🙁 Vi kan ikke holde jul og nytår sammen. Og fødselsdage går lige (min mor + mine 2 søskende kommer hjem til os).. Han har intet imod at min mor og søskende er hos os mens min kæreste er her!

Mine søskende (især min lillebror på 12 år) har mange gange spurgt mig om min kæreste er sur på dem, siden han ikke besøger dem.

MEN han ødelægger jo rigtig meget! Savner meget at holde jul og nytår med min mor og søskende, men det kan vi ikke pga ham! Inderst inde er jeg virkelig gal på ham og ønsker ham ad helvede til.. Jeg er så trist op til jul på grund af ham!

Min mor tør ikke at snakke til ham (hun har vist prøvet nogle gange men han bliver rigtig sur og siger ikke et ord i flere dage).. Hun siger selv, at han skal lade være med at være så stædig, for hun synes godt om min kæreste!

Han (min mors mand) har fået eget firma for ½ år siden, hvor min mor laver al papirarbejde, og hun har slet ikke tid til at få besøg af mig og jesper mere (og når vi en sjælden gang besøger dem, så er hun så stresset at hun slet ikke er sjov at være sammen med). Da jeg var gravid og lige efter jeg fik jesper var vi så tæt knyttet og skrev sammen hver dag og besøgte hinanden flere gange om ugen. Nu skriver vi måske sammen 1 gang om ugen og ser hinanden måske kort hver 2.-3. uge. Er det ved at gå den forkerte vej det her? Har sådan lyst til at skrive et brev til hende, men det ser han nok, så sender måske en sms hvor jeg fortæller hvor ked af det jeg er pga situationen.

Tænker også lidt, at jeg virkelig ikke forstår at hun er sammen med én, der forbyder hende at holde jul og nytår med hendes egen datter 🙁 er det forkert at tænke sådan?

Hendes mand er meget jaloux og lige så snart der opstår problemer lukker han alt ud. Han har ikke meget familie tilbage (selvom de stadig lever).

Sidder og græder nu og er bare så trist!

Mvh Moni