Mistet min spir og hvad så nu??

Ja det er lige hvad jeg/vi gjorde….
Efter en masse ture på sygehuset, op og ned ture endte det med vi fik fjernet vores lille spir den 10/12 på ouh….
Jeg var gravid med et vindæg…

Til dem som ikke kender til vindæg, så er det at de to celler der deler sig ved befrugtning (den ene til fostersæk, den anden til foster)… Der den celle som skulle være blevet til et foster var der bare ikke…
Så var fuldt ud gravid men bare uden en baby..
Det lyder skørt ikke….. Det synes vi… Vi havde aldrig hørt om det før, og øv ville gerne have undgået at skulle finde ud af hvad det var…

Nå men jeg var 8+6 da jeg fik det fjernet, ved en udskrabning.

Lidt spørgsmål til jer piger, håber at i kan/vil hjælpe mig lidt…

Er der nogle af jer som har været gravid med et vingæg??
Til jer som har fået fjernet/mistet en bebs, hvor lang tid gik der før i blev gravide igen??
Er der nogle der mistede to gange i træk?? og med en evt. grund??

Er det “normalt” at jeg stadigvæk er så knust og ulykkelig??
Jeg får stadigvæk MANGE tudeture og alt virker så håbløst og det skulle jo have være sådan og sådan de næste mange måneder…..
Jeg havde inde i mit lille hovede “planlagt” de næste 9 måneder og næste par år frem… og havde jo fået tildelt en jordmoder osv. allerede….Og nåede jo at blive scannet 6 gange inden vi fik det fjernet……

Der er efterhånden en del (ikke herinde fra!!) som har sagt til mig :
“det var jo værre hvis det var et barn de havde fjernet”

Hallo…….. jeg går faktisk helt i chok hver gang nogle siger sådan til mig….. For MIG/OS var det et BARN, vores lille BARN… eller det var det, det skulle blive til… At der aldrig har været noget, kan vi jo ikke vide og har vi jo ikke vidst!!
Alt så jo fint ud hele vejen igennem lige indtil den sidste scanning 3 dage før udskrabningen… det vil sige jeg blev scannet 5 gange hvor alt så fint ud….
Jeg føler ikke det er lettere fordi der aldrig har været et barn, for det har vi jo ikke haft vidst…
Og jeg var jo fuldt ud “rigtig” gravid, bare uden et foster….
Fostersæk osv. voksede jo fint og alle de “trælse” graviditets-symptomer havde jeg jo i stor stil……
Overreagerer jeg i denne situation?? Burde det være lettere fordi der aldrig har været et foster??

Nu har jeg/vi så en masse tanker som går på:
Hvornår skal vi prøve igen??
Tør vi prøve igen nu??
Sker det igen, mister vi igen??
Bør vi vente med at prøve??

Selvfølgelig kan ingen give os det konkrete svar…..Det er et svar som kun vi selv kan finde…
Men er der nogle af jer der har oplevet det samme?? eller som bare kan råde mig en smule??

Tak fordi du læste med så langt…. for langt blev det jo…puha…