Hvordan reagerede jeres mænd under fødslen?

Ja, som overskriften siger…
Hvordan tog jeres mænd at være med til fødslen? ( hvis de da var med;))

Jeg havde både min mor og kæresten med, da jeg gerne ville have det sådan, at han kunne gå ud, hvis det blev for meget for ham, uden at jeg blev ladt alene, Dog var han meget hård og mente at det kunne han sagtens klare!! Men jeg var godt klar over at når det drejede sig om mig, er han ret følsom 😀

Hvor er jeg glad for jeg havde min moar med 😆

Da jeg var kommet så langt at jeg var kommet op på fødebriksen og hvor jeg synes at nu gjorde det VIRKELIG ondt, ja så kunne han bare ikke mere, 😯 Han blev helt bleg og sagde han var nød til lige at gå.
Han kom ikke tilbage før min mor ringede og sagde tillykke og at han var blevet far til en dejlig dreng 😀

Senere har han så fortalt, at det var meget hårdere end han havde forestillet sig, at han til sidst, slet ikke kunne klare at jeg lagde og havde så ondt uden at der var noget han kunne gøre for mig. 😳

Så han gik udenfor og røg en smøg og så brød han totalt sammen og tårerne væltede frem,, Årh..
Da han kom tilbage på fødegangen, turde han ikke gå ind til mig igen, da han var sikker på det var mig han kunne høre engang i mellem, og så væltede tårerne frem igen, da han synes det var så synd for mig 🙂

Tror det har kommet lidt som et chok for ham, for da jeg havde veer, sagde jeg ikke rigtig noget, men da så presse veerne meldte sin ankomst, ja der brugte jeg mine lungers fulde kraft og prøvede også at hyle, men det gjorde bare så ondt at det kunne jeg ikke 😆

Er glad for han gik ud, ellers er jeg sikker på han var besvimet 😀