Fora Debat Lige et læs guldkorn…
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5371748
    AarhusPige
    1202 Indlæg

    Fandt dem her på en anden side – synes de er søde!

    Freja 7 år
    Freja spiser en to-farvet cola-sodavandsis. Onkel Uffe spørger, hvad den smager af. Freja: “Den mørke smager af cola. Så må den lyse være cola light… eller måske kakaosmag!”
    Freja 6 år 10 mdr.
    Freja er begyndt i skolen og har lært at skrive “KO”. Mor: Prøv at sætte et “S” foran… hvad står der så? Freja tænker et øjeblik og udbryder så højlydt: “TYR!”

    Freja 6 år 4 mdr.
    Freja spørger, om hun må lege på Lunden. Mor: “Selvfølgelig… kan du huske reglerne?” Freja tænker sig længe om og ser derefter meget spørgende ud, mens hun siger: “Være god mod dyr?”. Mor: “Njae, det var nu ikke lige det jeg tænkte på. Mere at du skal huske at komme hjem og sige, hvis du går andre steder hen!”

    Freja 6 år 4 mdr.
    Freja: “Nu har jeg fundet ud af, hvordan jeg kan være frisk om morgenen. Om aftenen når jeg kommer i seng, skal jeg bare slukke lyset og huske at lukke øjnene. Så er det meget lettere at sove”
    Næste morgen, er Freja langt fra frisk: “Æv, det virkede ikke rigtigt alligevel!”

    Amalie 8 3/4 år
    Vores rengøringshjælp holder juleferie. Freja: “Så må vi jo selv gøre rent”
    Amalie: “Ikke os… dem!” Siger Amalie og peger på mor og far. “Vi skal jo holde i mange år!”

    Amalie 8 3/4 år
    Amalie og mor taler om den netop overståede jul. Mor: “Gik julen så som du håbede?” Amalie: “Ja, men jeg fik ikke det jeg ønskede mig mest… en normal mor! Tihi-fnis!”

    Freja 6 år
    Freja er gal på far og hvæser: “Du er bare den dummeste far jeg nogensinde har haft i hele mit liv!”

    Freja 6 år
    Freja: “Engang var jorden helt fredelig og så opfandt Gud ham drengen… Adam!”

    Freja 6 år
    Freja har fået en bog “Karlas kabale” i julegave: “Ih mor, det er en rigtig god bog. Der kan jeg lære rigtig mange ord. Prøv at se mor, hvor mange ord der er i. Og så kan jeg skrive dem ned og vi kan øve sammen. Er det ikke en god idé, mor?”

    Freja Næsten 6 år
    Freja: Mor, har de samme himmel som os i Sverige.
    Mor: “Ja, det har de”
    Freja: “Jamen, hvordan kan det så være, at det kan sne i Sverige, mens solen skinner her?”

    Freja 5 3/4
    Familien spiser aftensmad og vi er ved forretten. Freja: “Hvad skal vi have til BAGret?”

    Freja 5 3/4
    Freja fortæller i børnehaven, at mor har lavet en fisk i sølvpapir med frugt, som smagte rigtig godt.
    Gitte (pædagogen) spørger, hvad det var for en slags fisk.
    Freja tænker sig længe om: “Gulvskrubbe”
    Gitte (pædagogen): “Mon ikke det var en skrubbe med grøntsager og ikke frugt?”
    Freja fastholder, at det var en gulvskrubbe og at der var frugt til
    Senere på dagen kommer Freja tilbage “Jo, den hed vist bare en skrubbe og det var vist med grøntsager!”

    Amalie 8½
    Amalie: “Hvorfor blev onkel Uffe egentlig læge?”
    Far: Tjoh, det skal du nok spørge ham selv om.
    Amalie: “Han kunne da også have blevet postbud.”
    Far: (Huh?)
    Amalie: “Jo, for de skriver i hvertfald også smadder grimt.”
    Far ser nu hun sidder og decifrerer en der-er-kommet-pakke-seddel.

    Freja 5½
    Freja: “Mor, hvorfor skal roserne have DØDning. Vil du ikke have dem mere?”
    Mor: “Det er GØDning – til blomsterne! Ligesom vi spiser vitaminpiller”
    Freja: “Nåååå!”

    Freja 5½
    Freja: “Mor, skal vi have tomatsupppe idag?”
    Mor: “Nej!”
    Freja: “Karrysuppe?”
    Mor: “Nej!”
    Freja: “Slet ikke suppe?”
    Mor: “Nej, vil du da gerne have suppe?”
    Freja: “Nej, jeg vil bare ikke spilde på min kjole!”

    Freja 5 1/4
    Freja reder sit hår: “Mor, jeg vil gerne have en skideskilning!”

    Freja 5 1/4
    Freja og mor ser “Det lille hus på prærien”. Der er en pige, som bor alene med sin far og bedstemor.
    Freja: “Hvor er hendes mor?”
    Mor: “Hun er nok død!”
    Freja: “Hvordan har hun så fået sig selv?”

    Freja 5år 3 mdr
    Freja, Amalie, mormor og morfar er på vej hjem til mor og far efter 4 dages vinterferie i Svebølle.
    Freja: “Ih, mormor jeg glæder mig til at komme hjem,
    for der får jeg min vilje!”

    Freja 5år 3 mdr
    Freja meget bekymret: “Mor, dig og far og Onkel Uffe og Tante Mette og alle de andre, de dør før mig ikk’?”
    Mor: “Jo!”
    Freja lettere snøftende: “Jamen hvem skal så komme til min begravelse!”

    Freja 5år
    Pigerne, morfar og mormor sidder ved spisebordet og spiller. Freja hænger ind over bordet og nuller sit hår.
    Freja: “Mormor! Der er noget jeg har tænkt meget over! Hvordan kunne det billede, jeg har lavet i børnehaven, komme ned i julemandens sæk?”
    Mormor: “Hm, ja – det er da også mærkeligt!”
    Freja: “Jeg har tænkt på, om han har været herhjemme og hente det først!”
    Mormor: “Ja, sådan er det nok gået til”

    Freja 5år
    Freja: “Far, blev du født før mormor?”
    Far: “Nej, det gjorde jeg ikke!”
    Amalie: “Mormor blev født næsten 30 år før far”
    Freja: “Nå, så er det derfor at mormor er så gammel!”

    Freja 5år
    Freja: “Ih mor, jeg kan så hamrende, hamrende godt lide dig. Det er ligesom om jeg vil giftes med dig. Jeg er ligesom helt forelsket i dig!”

    Freja 5år
    Freja kom til at lukke op for bruseren og blev meget våd.
    “Jeg kunne ikke se det. Mit hoved vendte nedad”

    Freja 5år
    Mor: “Freja, du behøver ikke skrige på mig!”
    Freja: “Jamen mor, jeg startede med at skrige lige så roligt og så kom du ikke. Så måtte jeg jo skrige højere!”

    Freja snart 5år
    Freja er ved at dække bord: “Far hvor vil du sidde?”. Far: “Ved siden af dig”.
    Freja: “Nej far, du får den bedste plads. Over for mor og mig!”

    Freja snart 5år
    Freja benytter sig af mange forskellige kneb, når hun ikke kan sove..
    Freja: “Mor, jeg kan ikke sove… jeg har ondt i … øh…. øjenbrynene. Det er som om der er ….øh….whisky i!”

    Freja snart 5år
    Far: “Freja, er du færdig med at spise? (underforstået: så må du gerne bære din tallerken ud)
    Freja: “Ja, men jeg har et stramt program – jeg skal vinke farvel til mor!”

    Freja 4 3/4 år
    Far: “Freja, skal du også se “Olsenbanden i Jylland!” Freja: “Nej, i dag!”

    Freja 4 ½år
    Freja fortæller, at hun har en veninde i børnehaven, der hedder Chanel og så er der en voksen der spørger, om det er Chanel no. 5. Freja: “Nej, hun er fire!”

    Freja 4 ½år
    Freja og Amalie skriver brev til mormor og morfar.
    Freja: “Der skal også være et hjerte til sidst, så de ved vi elsker dem!”

    Freja 4 ½år
    Freja har været på koloni i 3 dage: “Og mor, pludselig kunne jeg slet ikke huske jeres navne, men det kunne Gitte (yndlingspædagogen) heldigvis!”

    Freja 4 ½år
    Morfar og Freja synger A-B-C-sangen, der slutter med ’28 skal der stå, på min storetå!”
    Morfar: “Det kan der da ikke stå på din storetå!”
    Freja: “Joe, se selv!” Siger Freja og tegner tallet 28 med fingeren på sin storetå.

    Freja 4 år 5 mdr.
    Freja har foræret mor en meget flot og meget lang halskæde fyldt med store (og dyre!) perler.
    Mormor: “Tænk, at de bare kan lave sådan en dyr halskæde i børnehaven, og så ovenikøbet får den med hjem.”
    Freja: “Det er ikke kun dyr. Der er også hjerter og stjerner!”

    Amalie 7 år
    Amalie: “Mor, hvilket år er du døbt?”
    Mor: “70”
    Amalie: “1870 eller 1970 eller…?

    Freja 4 år
    Mor og mormor taler om en dreng på, der er så lille at han ikke kan tale.
    Freja: “Har han ingen mund?”

    Freja 4 år
    Freja får øje på en solsort, der er tydeligvis er kørt over og fuldstændig fladmast:
    “Nu kan den vist ikke flyve mere!”

    Amalie 7 år
    Amalie: “Hvorfor fejrer vi påske?”
    Far forklarer om Jesus og korset osv.
    Amalie: “Hvor kommer påskekyllingerne så fra?”

    Freja 4 år
    Amalie har fået en ny dille: JoJos og Gogos (sådan nogle små plastic-figurer, de spiller om og så vinder fra hinanden)
    Mor: “Amalie, pas nu på, at du ikke taber dem, når I spiller om dem.
    Freja: “Jamen mor, det gør Amalie ikke. Hun har dem jo i en plastikpose!”

    Freja 4 år
    Vi er på vej til Vipperød (hvor vi jo har været mange gange før). Den nye GPS er tændt. Da vi er ved at være der, siger damestemmen fra GPS’en: “Drej til venstre”
    Freja: “Det plejer vi jo også! Meget mærkeligt, at hun ved hvor vi skal hen!”

    Freja 4 år
    En dag mormor kørte i bil med Freja, havde hun været stille længe.
    Pludselig sagde Freja: “Hvad er det morfar kalder dig, mormor?”
    Mormor: “Han siger ‘Dethe!'”
    Freja: “Hvorfor det?”
    Mormor: “Jo, for da jeg var lille, kunne jeg ikke sige Margrethe, og så sagde jeg Dethe.”
    Freja: “Kunne du heller ikke sige mormor, mormor?
    Mormor: “Jo, det kunne jeg jo nok, men dengang var jeg kun en lille pige og slet ikke mormor.”
    Freja: “Nå nej!”

    Freja 4 år
    Mor har sagt ‘Nej’ til at Freja må sove i mors seng. Da mor skal op for at sige godnat ligger Freja i mors seng.
    Freja: “Jamen mor, far sagde jeg godt måtte og det er jo ikke dig der bestemmer. Det er jo far!”

    Freja 4 år
    Amalie (om sin nye Tamagotchi): “Jeg gi’r den noget ros!”
    Freja: “Adrr ros… det er jo ikke mad!”

    Freja 4 år
    Mormor: “Freja, hvad skal du være, når du bliver stor?”
    Freja: “Det samme som mor!”
    Mormor: “Og det er?”
    Freja: “Det ved jeg ikke”
    Mor: “DtP’er” [Desktop Publisher/Grafiker, red]
    Freja: “Så skal jeg være det!”

    Freja 4 år
    Freja: “Hvornår blev risengrøden opfundet?”
    Mor: “Det ved jeg ikke. Det er mange år siden.”
    Freja: “Nu ved jeg det. 20!”

    Freja 4 år
    Freja: “Mor, hvorfor har du fået et brev fra politiet med dit billede på?
    Mor: “Fordi jeg kom til at køre lidt for stærkt!”
    Freja: “Hvorfor skal du så ikke i fængsel?”

    Freja 4 år
    Mor til Freja, der har fået nyt ur med sekundviser i julegave “Freja, hvad er klokken?”
    Freja efter laaang betænkningstid: “Det ved jeg ikke. Det går alt for stærkt”

    Freja 4 år
    Amalie: “Mor hvad hed den skole du gik på?” Mor: “Svebølle Skole”. Freja: “Ligesom der mormor og morfar bor?” Amalie: “Ja!” Freja: “Nøj, så var der godt nok langt! Så kørte du nok i bil?”

    Freja 4 år
    Mor: “Freja, kan du lige gå ud at vaske din mund!” Freja: “Det kan jeg jo ikke. Øjnene kan jo ikke se munden, vel!?!!”

    Amalie 6½ år
    Amalie kommer stolt hjem fra skole: “Jeg har lektier for!” Mor: “Hvor dejligt!” Amalie: “Ja… jeg lavede dem først henne i skolen og så viskede jeg dem ud bagefter, så nu har jeg lektier for!”

    Freja 4 år
    Amalie i svømmehallen: “Kan du røre bunden?” Freja: “Ja, med fødderne!”

    Freja 3 3/4 år
    Vi spiser pommes frites lavet i ovnen. Freja: “De ligner dem fra McDonalds. Har de lært det af os?”

    Freja 3 3/4 år
    Mormor og pigerne ordner en kylling, som vi skal have til aftensmad. Mormor forklarer, at vingerne er ligesom arme, gumpen er numsen og så videre. Så siger Freja: “Den har engang været et menneske, ikk’?”

    Freja 3 3/4 år
    Freja: “Hvornår skal vi have haven lavet færdig?” Mor: “Hvornår tror du?” Freja: “Til sommer?” Amalie: “Det ER sommer!” Freja: “NEEEJ, det er fredag!”

    Freja 3 3/4 år
    Vi taler om, at vi skal købe gummistøvler til far. Far: “Kun hvis i falder over nogle!”. Freja: “Så kan du bare holde mig i hånden!”

    Freja 3 3/4 år
    Freja kigger på et blåt mærke på benet: “Det er helt brunt!” Far: “Det er fordi, det er gammelt!” Freja efter en lille tænkepause: “Naej, JEG er ikke gammel. Bedste er gammel!”

    Freja 3 3/4 år
    Freja løber ud på badeværelset, men når ikke at få underbukserne af og komme op på toilettet inden hun tisser: “Mor, mor, den tisser, den tisser!” Og så var der tis over hele gulvet.

    Freja 3½ år
    Mormor, morfar, Amalie og Freja er taget til Amalienborgmuseet, for at at se Kronprinsesse Marys flotte bryllupskjole. Kjolen er på en gine og øverst sidder sløret. Freja: “Hvor er hendes hår!”

    Freja 3½ år
    Mor og far taler sammen. Mor siger, at hun gerne vil være chauffør (til festen samme aften). Freja: “Til fastelavn???”

    Freja 3½ år
    Freja:”Rulle-rulle!” (Det er en køkkenrulle!)

    Freja 3½ år
    Freja:”Mor, er det her din ring?”. Mor: “Nej, det er en gardinring!” Freja: “Nej mor, det er IKKE min ring!” Mor: ” Freja, det er en GAR-DIN-RING!”

    Freja 3 år 4 mdr
    Freja:”Iiiih altså, regnen regner regn ad mig!”

    Freja 3 år 4 mdr
    Freja:”Se mor, blomsterne er faldet ud!” Om de ny-udsprungne påskeliljer.

    Amalie 6 år
    Amalie: “Mor, hvorfor har du skrevet nede i hjørnet?” (peger på signaturen på et maleri, mor har malet)
    Mor: “Det gør alle kunstnere!”
    Amalie: “Jamen mor, du er jo ikke kunstner!”

    Freja 3 år 4 mdr
    Mor: “Freja du skal tage plastret af, når du skal sove, så såret kan få luft.” Freja:”Jamen, mor, du har ikke åbnet vinduet!”

    Freja 3 år 3 mdr.
    Freja: “Min finger er brækket!” Mor: “Skal du så på hospitalet?” Freja: “Nej! Vi skal først sove!”

    Freja 3 år 3 mdr
    Far læser godnathistorie og i teksten står der noget om makaroni. Freja: “Jeg kender Ronnie! Han er på fars arbejde!”

    Fætter Morten 6½
    Mor læser godnat-historie for pigerne og Fætter Morten. Der er et billede af en japansk dame og mor spørger om de ved hvor hun kommer fra. Fætter Morten tænker sig længe om og siger så: “Island?” Mor: “Nej!” Morten: “Er det tæt på?” Mor: “Naej, det kan man vist ikke sige” Morten: “Hvis det havde været Grønland, havde jeg vidst det!”

    Freja 3 år
    Freja: “Hey far, der er blade i maden!” (Mor havde ristet noget kød på panden og kommet baby-spinatblade i)

    Amalie 5 3/4
    Far spørger Amalie, om hun vil have mere at spise: “Nej, jeg er helt udstoppet!

    Freja 3 år
    Freja: “Jeg gider ikke ha’ halsedisse på. Den sveder mig. Over det hele.”

    Freja 3 år
    Freja er blevet lagt i seng, men kalder klagende på mor: “Mor, mine øjne vil ikke sove. Se, de går op hele tiden!”

    Amalie 5 år 3/4
    Amalie øver sig i at tælle til 12 på engelsk. Mor korrigerer lidt for udtalen og Amalie bliver sur og siger hun har ret. Mor: “Hvem ved bedst?” Amalie: “Det gør Moster Ier! Hun bor nemlig i Amerika og det er hende der har lært mig det!”

    Amalie 5 år 3/4
    Amalie: “Mor tror du på Gud?” Mor: “Tjae, det gør jeg vel” Amalie: “Det gør jeg ikke. Jeg tror på Thor og Jesus!”

    Amalie 5 år og 8 mdr.
    Amalie: “Mor, hvornår døde Jesus?” Mor: “For 2.000 år siden” Amalie: “Var mormor født?” Mor: “Nej!” Amalie: “Var mormors mor?” Mor: “Nej!” Amalie: “Nøej, så er det godt nok længe siden!”

    Freja 3 år
    Freja piller næse og mor spørger: “Hvad finder du, Freja?” Freja: “Tissemænder!” Mor: “Det hedder bussemænd!” Freja: “Nå ja!”

    Freja 2 år 10 mdr
    Freja: “Mor, ha’ mælk!” Mor: “Nej tak!” Freja: “Jo mor, så få store muller!” (vi kalder muskler for “muller”!)

    Amalie 5 år og 5 mdr.
    Mor: “Amalie, du har ikke båret din tallerken ud!” Amalie: “Det kan jeg ikke. Jeg er sløv!”

    Amalie 5 år og 5 mdr.
    Far kigger kælent på mor og siger: Skaaat…. det er løøøøørdag!” Mor: “Du kan godt glemme det. Der er lukket for det varme vand!” Næste morgen spørger mor Amalie, om hun vil i bad. Amalie: “Kun hvis der er varmt vand!”

    Freja 2½ år
    Klokken er over ti om aftenen og Freja er stået ud af sengen. Mor: “Freja, hvorfor kan du ikke sove?” Freja: “Øjne ikke lukke. Se mor… helt åbne!”, siger Freja og peger på øjnene.

    Amalie 5 år
    Mor er træt, stresset og skælder højlydt ud. Amalie: “Mor, prøv at sige til dig selv inden i, at du ikke skal være så sur!”

    Freja 2½ år
    Freja hyler. Da hun er stoppet, siger mormor: “Mormor kan ikke lide, når du hyler!” Freja: “Mor kan heller ikke – far kan godt!” Mormor: “Kan far godt?” Freja: “Ja, farmand kan godt, så får Freja sutten!”

    Amalie 5 år
    Amalie: “… i går overmorges!” (= i forgårs morges – Amalies ord er faktisk mere mundret!)

    Amalie 5 år
    Amalie græder voldsomt. Mor: “Hvad er der dog i vejen?” Amalie: “Jeg må hverken få pasta eller komme til Gran Canaria eller noget!”

    Freja 2½ år
    Mor og Freja står på fortovet foran hoveddøren. Freja: “Vores hus”. Mor: “Ja, Herman Triers Plads nr. 6”. Freja: “Nej, Frejas Plads!”

    Amalie 5 år
    Far: “Ih… en skåret kop!” Mor: “Ja æv, det ser så grimt ud!” Amalie: “Det gør ikke noget. Det er der ingen, der ser!”

    Freja næsten 2½ år
    Freja står bag morfar og nusser ham i håret og peger på hans flotte måne: “Hov… ikke nogen hår på!!! Hvor er de henne?”

    Freja næsten 2½ år
    Mor: “Uh, jeg elsker dig, Freja!” Freja: “NEEJ, Far elsker Freja!”

    Amalie 5 år
    Amalie: “Mor, du har altså læst den avis”. Mor: “Nej, den er helt ny” Amalie: “Nej, der står jo det samme – de samme bogstaver!”

    Amalie 5 år
    Mor: “Amalie, du skal i bad og du må selv bestemme om du skal i brusebad eller karbad” Amalie: “Jeg må selv bestemme og jeg bestemmer, at jeg ikke skal i bad!” (Men det kom hun nu alligevel)

    Amalie 5 år
    Amalie klapper Freja på hovedet: “Jeg elsker små børn, der holder af mig!”

    Lauritz 6 år
    Vi går på gaden og Lauritz siger “hej” til en forbipasserende mand. Amalie: “Kender du ham?” Lauritz: “Nej, men jeg har set ham i bussen!”

    Amalie 5 år
    Familien spiser aftensmad: Bøffer med grøntsagsfad. Amalie: “Det her er ligesom lasagne… bare anderledes!”

    Freja 2 år 4 mdr
    Mor og Freja er uenige om valget af nattøj. Mor: “Freja, du er 2 år. Det er mig der bestemmer!” Freja: “NEJ! Freja bestemmer!”

    Amalie 4 11/12
    Amalie: “Ih mor, jeg elsker DIN mor!” Mor: “Jeg elsker også min mor!” Amalie: “Ih altså mor, det er da klart. Det er jo din MOR!”

    Freja 2 år
    Familien er på Zoologisk Museum, og børnene har fået lov at få en lille ting fra butikken. Mor: “Freja, hvad kunne du tænke dig?” Freja: “Dig ha’ mand!” (Freja kalder sig selv for “dig” og så er hun ret vild med mænd!!!!!)

    Amalie 4 5/6
    Amalie: “Moar, jeg skal bruge noget vand til at male med!”….”Du er min tjener!”

    Amalie 4 5/6
    Mor kigger i ferie-sommerhuse-brochure. Amalie: “Mor, det er bare huse og du har jo købt et hus!”

    Amalie 4 3/4
    Det er morgen og far har KÆMPE strithår. Mor: “Far, du har jo Beckham-hår” (Ligesom fodboldspilleren David Beckham). Amalie: “Ja far, du har BACON hår!”

    Amalie 4 3/4
    Amalie: “Far, du kan jo bare få nogle penge af mig. Du har jo ikke nogen!”
    Far: “Hvorfor har jeg ikke nogen?”
    Amalie: “Mor ta’r dem jo!”

    Amalie 4 3/4
    Mor og Amalie diskuterer hvordan teksten i en sang lyder, som de har hørt i fjernsynet.
    Amalie: “Mor, jeg har altså ret. Du er jo døv!”

    Amalie 4 3/4
    Amalie: “Jeg blev født først som baby, så blev jeg pige!”

    Lauritz 6 år om en uge
    Mor: “Lauritz, er der lagkage til din fødselsdag?” Lauritz: “Ja, og boller i karry!” Amalie: “Jeg kan ikke li’ dine boller i karry. Jeg kan kun li’ mormors!” Lauritz: “Der er også rigtige boller (Fødselsdagsboller med smør, red.). Amalie: “Juhu, dem kan jeg godt li’!”

    Amalie 4 år 8 mdr.
    Amalie hjælper mor med at bage og lave mad til Frejas fødselsdagsfest: “Det er godt nok hårdt at være kok i det her hus. Jeg bli’r helt varm på panden, fordi jeg arbejder så meget, så meget, så meget!”

    Amalie 4 ½ år
    Onkel Thomas er på besøg og har lagt sig på Amalies seng, mens han lytter til Junglebogen på Amalies båndoptager. Thomas: “Jeg blev helt træt af at lytte til junglebogen!” Amalie: “Det er da klart Thomas, det er jo en godnathistorie!”

    Amalie 4 ½ år
    “Freja er bare den klammeste baby i verden, synes du ikke mor?” (sagt af Amalie, om Freja som har mad ud over det hele, når hun spiser)

    Amalie 4 år 3½ md.
    “Mor, må jeg godt være jeres rengøringsdame om tirsdagen, når jeg bliver stor?”

    Amalie 4 år 3 mdr.
    “Jeg er skidesulten!” Far: “Det hedder smaddersulten”. “Nej, når jeg er MEGET sulten siger jeg SKIDEsulten – og så skal jeg ha’ en stor falaffel!”
    – Og det fik hun så!

    Amalie 4 år 3 mdr.
    Mor sidder på hug og lukker Amalies sko. Mors pandehår falder ned i øjnene. “Mor, jeg synes du skal tage et spænde i. Det ser lidt klodset ud. Og du kan jo ikke se noget!”

    Amalie 4 år 2½ md.
    “Mor og Anne (Lauritz’ mor) står og taler”. Anne siger: “Lauritz’ gummisko er blevet for små!” Amalie: “Hvad skal der så ske med dem?” Anne: “Vil du have dem?” “Ja tak!”

    Amalie 4 år 2 md.
    “Mor, jeg vil gerne have lidt dessert!” “Hvad kunne du tænke dig?”, spørger mor. “Vingummi”, siger Amalie. “Okay, du må få to” “Nej tak, jeg tror én er nok!”

    Amalie 4 år 1½ md.
    Amalie laver “unoder” og mor siger: “Hvem er den voksne?” Amalie svarer: “Det er mor!”. Mor: “Hvem ved så bedst?” Amalie: “Det gør far!”

    Amalie 4 år 1 md.
    Det er aften og hele familien kører i bil. Far sprøjter lidt sprinklervæske på forruden.
    “Når vi kommer hjem vil jeg pudse vinduer!” Far: “Nej, det er for mørkt!” “Jamen, jeg kan godt se, for jeg har blå øjne. Så kan man godt se i mørke, det siger Lauritz!” (Lauritz er legekammeraten på 5 år, red.)

    Amalie 4 år 1 md.
    Mor lægger make-up.
    “Jeg må først få øjenskygge på, når jeg bli’r voksen. Camilla må snart! Hun bliver nemlig snart 7 år”
    Mor: “Nej, så er man ikke voksen” “Jo, voksenagtig!”

    Amalie 3 år 11 mdr.
    “Jeg synes det er dejligt at holde fridag. Så kan man nemlig blive hjemme og have strømper på og nederdel og bare arme!”

    Amalie 3 år 11 mdr.
    “Var mormor og morfar helt nye, da jeg blev født?”

    Amalie 3 år 11 mdr.
    Familien sidder ved middagsbordet og far taler meget, synes Amalie: “Far, spis nu. Det er en spisestue – ikke en snakkestue!”

    Amalie 3 år 11 mdr.
    Mor har ondt i maven og foreslår, at pigerne går med ind på sofaen og hviler lidt.
    Amalie: “Så kan vi se Krummerne, mor – det hjælper!”

    Amalie 3 år 10 mdr.
    Amalie græder: “Mor, jeg har slået mig lige her på kinden!”
    Mor: “Det var ikke så godt. Kom, så skal jeg puste!”
    Amalie: “Mor, jeg tror en videofilm vil hjælpe!”
    (Og rigtig nok, kort efter græd Amalie ikke mere!)

    Amalie 3 år 8 mdr.
    Amalie leger ofte i øjeblikket, at hun er Pippi Langstrømpe
    “Moar, jeg vil godt have min børneneglelak på.” Nej, siger mor, ikke nu. “Jamen mor, jeg er jo Pippi og så må jeg selv bestemme!”
    (Amalie leger ofte i øjeblikket, at hun er Pippi Langstrømpe. Se hende her!)

    Amalie 3 år 7 mdr.
    Amalie render rundt med sut i munden og kalder på mor. Mor snerrer: “Jeg gider ikke tale med dig” (underforstået, når sutten er i munden). Amalie: “Vi skal ikke tale, du skal bare komme”

    Amalie 3 år 7 mdr.
    Mor og Amalie står overfor hinanden. “Hvilken hånd er din venstre, mor?” Mor vifter med venstre hånd. “Er det her så min venstre?” Nej, det er din højre. “Hvorfor har dem, der har lavet mig, lavet mig forkert?”

    Amalie 3½ år
    “Jeg er træt”. Morbror Erik: “Så gå i seng!” “Nej, ikke før en voksen siger til!”

    Fætter Morten, knap 4½
    Mormor: “Morten, vil du ikke godt hjælpe farmor med at feje fliserne. Så bliver jeg så glad” Morten: “Jamen, du er jo glad!”

    Amalie 3½ år
    Onkel Pouls (Tante Vibs mand) arbejder på en avis, og hans billede er derfor i avisen.
    “Hvorfor er han på avisen?” Han arbejder på avisen! “Hvordan kommer han så hjem fra avisen?”

    Amalie 3 år 5 mdr.
    “Jeg er 3 år og går i børnehave. Så skal jeg snart i skole.”

    Amalie 3 år 5 mdr.
    Far siger til Amalie: “Nu skal vi til at afsted”. Amalie siger: “Jeg kommer om 8 minutter”. Et stykke tid derefter siger far: “Så Amalie, nu er der gået 8 minutter”. “Nej, svarer Amalie, der er kun gået 10 minutter!”

    Amalie 3 år 5 mdr.
    Amalie prøver sin ny kjole: “Mor, kjolen kan godt li’ mig!”

    Amalie 3 år 5 mdr.
    Mor når netop at køre over for gult lys, men så lyder det fra bagsædet: “Hov, der er ikke grønt lys mor!”

    Amalie 3 år 5 mdr.
    På vej hjem i bilen fra farmor og farfar kigger Amalie op på månen og siger: “Månen følger efter os! Hvorfor vil den ikke være hos farmor og farfar?”

    Amalie 3 år 5 mdr.
    Mor sidder på hug og spænder Amalies sandaler. Pludselig tager Amalie om mors hoved med begge hænder og planter et kys i håret på mor og siger: “Jeg elsker dig, mor” og et split-sekund senere (mens mor kigger ømt op): “Må jeg få en is?” Behøver det siges, at hun fik sin is?!

    Amalie 3 år 5 mdr.
    Far har lovet Amalie en is, når de har taget ud af bordet,
    men Amalie skal først liiiiige bygge med klodser.
    Mor hvisker: “Kom Amalie, så hjælpes vi ad!”
    – “Mor, du må godt tage mit ud, så bygger jeg!”

    Amalie 3 1/4 år
    Amalie siger: “Mor, når Freja og jeg skal køre på fars cykel, kan du bare få dukken i barnevognen, så du ikke skal gå alene!”

    Amalie 3 1/4 år
    Far og Onkel Jinx spiller fodbold med Amalie, og Amalie synes det er lidt for længe siden hun har haft bolden:
    “Husk, man skal jo dele!” (Familiens slogan er: “Vi hjælper og vi deler!”)

    Amalie 3 1/4 år
    Far og Amalie læser i en bog med billede af en mekanisk mus:
    “Far, hvorfor har den en saks i ryggen?”

    Amalie 3 1/4 år
    “Mormor, når du har fødselsdag, så køber jeg en ny cykel til dig, som jeg kan cykle på, når jeg kommer og besøger dig.”

    Amalie 3 1/4 år
    “Når man har mange “rokketander”, hedder det “rokketænder”

    Amalie 3 1/4 år
    Far be’r Amalie hente køkkenrullen, der står i spisestuen….
    Amalie: “Far, det er jo STUErullen!”
    (Vi har også en køkkenrulle i køkkenet!)

    Amalie 3 1/4 år
    Far og mor taler om, hvordan Amalie skal køres ind i børnehaven. Amalie er i den anden stue og pludselig dukker hun op og siger: “Hvad skal jeg køre i?”

    I Zoologisk Have 18. april 2001
    I elefanthuset er der et stort elefantkranie.
    Amalie: “Hvad er det?”
    Far: “Det er et elefanthoved!”
    Amalie: “Hvorfor har den det ikke på?”

    I biffen med far
    Amalie er med far på toilettet og sidder for åben dør: “Hov far, du må ikke tisse i håndvasken!” Ole stod ved pissoiret.

    13. april 2001
    Det kan også være svært at få sovet til middag, når man er tre år, men hvis mor vil gå en tur i barnevognen mens man ligger i den, kan det da godt gå. Vi havde sat babyalarmen til og Amalie stod udenfor hos mormor og morfar. Pludselig lyder det fra babyalarmen: “Hallooooo, er der nogen!” Hun ville gerne køres en tur i barnevognen.

    Kom endelig med jeres, hvis i har nogen 😀

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.