Vægttab

Kære Allesammen,

Først og fremmest vil jeg sige pænt goddag til alle brugerene herinde.
Jeg har lige oprettet en profil, i håb om at kunne fortælle lidt om mig selv, snakke lidt med andre om det. Mit liv har ikke været en dans på roser, som de fleste nok kender alt for godt til, men jeg har dog et pressende spørgsmål

Mit navn er Louise Møller, jeg er 14 år gammel og går … gik stadig i Folkeskole. Min kæreste, Kim på 36 støtter mig i alt hvad jeg gør og har gjort, en utrolig sød mand. På min 14 års fødselsdag forslog min kæreste at vi skulle have et barn, som jeg lige siden 12 års alderen havde ønsket mig. Selvom jeg var lidt nervøs ved selv elskovs akten kom vi roligt gennem det hele. Der gik først en måned før jeg fik konstateret, jeg faktisk var gravid. De resterende måneder gik, det gik godt i skolen med 6 taller over hele linjen, men min svulmende mave begyndte at undre
både mine lærere og klassekammerater.

Jeg snakkede med Kim om denne situation, han forslog at jeg skulle droppe ud af skolen og bo sammen med ham i sin lejlighed. Det var mere for ikke at vække mistanke hos folk der kunne gøre os ondt, så det gjorde jeg med det samme. I tænker sikkert, “Hvor er forældrene i alt dette?” Min far sidder i fængsel for bevæbnet røveri med en fakta butik og min mor er mere eller mindre ligeglad med hvad jeg laver, hun er deltids alkoholiker. Men jeg flyttede ind i Kim’s lejlighed hvor der var en smule rodet 🙂 – Men der blev ikke meget tid til omdekorering inden jeg skulle på hospitalet, samme dag jeg flyttede ind gik vandet.

Vi styrtede til det lokale hospital. Kim kørte mig derud på hans knallert, vi måtte fjerne mælkekassen så jeg kunne få rumpen med. Jeg tror jeg spoler en ordenlig sles timer frem her, da hospitals-hurdlen fylder en del. Jeg lå temmelig bedøvet og kim sad ved siden af og holdte mig i hånden, han drak dog en elefant-øl, som jeg bedte ham stille fra sig. Men jeg lå og pressede, selv om jeg var totalt væk i medicin kunne jeg stadig mærke den grufulde smerte! Blot minutter efter høre jeg et gisp eller suk fra sygeplejerskerne … Barnet er helt tavst.

Den søde sygeplejeske, Jette, holder mig i hånden og med en rolig stemme fortæller mig barnet er dødsfødt, jeg bryder i gråd. Der bliver spurgt om jeg vil holde barnet, med en rolig stemme takker jeg nej. Inden de føre barnet ud, spørger jeg dog om jeg bare må se det, hun kigger over med lille Emil som viser sig at være af anden etnisk herkomst. Kim bliver rasende og smider omkring sig med ting, jeg bliver total mundlam. Hvorfor er mit barn sort? Hvad har jeg gjort siden jeg skal straffes på denne måde?

Men nu er jeg gået lidt i selvsving, jeg ville bare fortælle lidt om mig selv, dog har jeg stadig et spørgsmål i alt dette rod som fleste nok ville tro. Hvordan kommer jeg af med det overflydende fedt fra graviditeten? Jeg ligner en tyk lille skoledreng, jeg vil gerne være slank igen!

Hvordan gør jeg det bedst?

Mvh

Louise Møller 🙂