Fødselsberretning..

Jeg er nu ved at være ovenpå efter den hårde og lange 16 timers fødsel. Og det er derfor tid til en fødselsberetning.

16.04.08
Kl. 17.00 mødte som aftalt på FG til igangsættelse med stikpille. Indvendigt tjek samt kørt kurve – ingen reaktion. Hjemsendt kl. 21.00 med henblik på at komme igen den 17.04.08 til endnu en stikpille.

17.04.08
Kl. 04.00 vågnede ved at kæresten var stået op efter vand. Jeg havde små regelmæssige veer. Jeg var vildt glad endelig skete der jo noget 😉

Kl. 05.00 på toilettet, havde blødt svarende til 1½ trusseindlæg. Kontaktet FG, som bad os komme ind.

Kl. 06.00 ankom til FG. veer med 5 minutters interval, ½ minuts varighed. Indvendigt tjek 2 cm åben, 1 cm livmoderhals tilbage(årsagen til blødningen) kørt en kurve, baby har det godt.

Kl. 10.00 aftaler at vi går en tur på en times tid for at sætte skub i tingene. Veerne er kraftigere men stadig ikke smertefulde.

Kl. 11.00 tilbage på fødegangen. Jeg er nu 4 cm åbne og vandet tages, det er fint og klart. Der bliver kørt kurve, og veerne tiltager hurtigt og er meget kraftige.

Kl. 12.30 får en fødestue. Veerne er meget smertefulde, og kommer med 3 minutters interval. Beder om epiduralblokaden. Der klargøres til dette.

Kl. 13.30 Epiduralen er nu lagt, og jeg har fundet min nye kærlighed. Jeg mærkede intet til veerne efterfølgende.

Kl. 14.00 – 17.00 både kæresten og jeg får sovet og spist lidt.

Kl. 17.00 pga epiduralen er veerne aftaget, og der lægges derfor ve-drop. Babys hjerteslag falder et kort øjeblik, og der tilkaldes derfor en læge, som tager blodprøver fra babys hovedbund. Alt er fint.

Kl. 18.00 pga epiduralen kan jeg ikke mærke mine ben, og evt. tissetrang. Jeg bliver derfor engangskateriseres, og blæren tømmes.

Kl. 19.30-20.00 presseveerne er nærmest ikke mærkbare pga bedøvelsen, og epiduralen pilles derfor fra. Jeg synes presseveerne er skønne, endelig kan jeg gøre noget. 🙂

Kl. 20.00 Endnu engang er babys hjerteslag faldene, og der skal handles hurtigt. Det er svært for kæresten og jeg at følge med i situationen, da presseveerne forløber godt. Men pludselig er fødestue fuld af børnelæger, jordemoder, fødselslæge, sygeplejersker og assistent. De vurdere at baby må tages med cup pga. manglende vejrtrækning. Det hele forløber meget hurtigt, og ender med at jeg sprækker fra ende til anden 🙁 dog har jeg ikke bemærket dette.

Kl. 20.06 Ankommer Josephine til verdenen. Hun er nærmest livløs og blålig. Navlestrengen klippes af jordemoderen, og hun kommer ganske få sekunder op på mit bryst inden hun videregives til børnelægernes genoplivning. Følelsesmæssigs er vi begge meget fortvivlet, og sanser ikke meget.

kl. 20.15 Det føles som en evighed, Josephine kommer over til mig igen. Hun har nu en fin kulør, og trækker selv vejret. Dog skal hun til observation i åben kuvøse, og bliver videresendt med kæresten kort efter fødslen. Selv skal jeg gøres i stand og syes.

Kl. 20.15-21.40 Jeg bliver syet, og rengjort. Følelsesmæssigs er jeg stadig bange, mangler min kæreste og mit barn. Jeg er nervøs når døren til fødestuen går op, jeg frygter det værste. Social- og sundhedsassistent er meget empatisk, og går ned for at forhøre sig om Josephine. Hun har det heldigvis godt.

Kl. 21.40 Endelig får jeg lov at forlade FG, og komme ned til min datter, og min kæreste. Hun har det rigtig godt. Hun bliver lagt til brystet, og tager godt ved. Vi bliver sidddende ved hende til hun falder i søvn. Jeg skal desværre ligge på en anden afdeling, og kæresten bliver sendt hjem 🙁 Jeg manglende dem begge meget den første nat, og det var rigtig hårdt.

Josephine kom sig hurtigt over de næste dage, og de var meget imponeret over hende. Hun blev allerede næste dag lagt i almindelig vugge, da hun selvstændigt træk vejret. Hun tog godt ved ved amningen, og fik seponeret sin sonde(som supplering til modermælken) på tredje dagen. Vi fik hende med hjem på femte dagen, det var bare dejligt at komme hjem med hende.

Det går stadig godt, og jeg er så stolt af min skønne datter, og af mig selv over den hårde fødsel, og ikke mindst min sprækning som resulterede i både vandladnings- og afførringsproblemer for ikke at forglemme smerter. Det hele er dog ved at være glemt, og heldigvis for dette. Men hvor har det været det hele værd, ville selvfølgelig gerne have undværet Josephines manglede vejrtrækning, og bekymringerne.

Josephine vejede ved fødslen 3290 gram og var 55 cm lang. 🙂
Lige et billede af vidunderet 😀