Macci er hjemme igen!

Såååå tøser, så er jeg sgu hjemme igen – næsten frisk endda!

Det var en hård omgang og jeg havde sgu aldrig i min vildeste fantasi regnet med at det var meningitis! :O

Spørgsmålet er hvor længe jeg egentlig har været syg!
Jeg har jo haft voldsomme hovedpiner i hvert fald siden fødslen, og jeg har konstant været ved lægen med det.
Jeg har fået migrænepiller, almindelige piller, blevet beordret motion og vand osv.. Men intet har jo hjulpet! *Gade vide hvorfor* 😉

Jeg tog så i svømmehallen tirsdag og onsdag, og måtte se i øjnene torsdag at jeg var blevet syg. Selvfølgelig regner vi med at det var noget jeg havde hentet i svømmehallen.. Fredag ligger jeg med 39,8 og rysteture samt smerter i hele kroppen.
Vi ringer til vagtlægen, og jeg fortæller at jeg har ondt i nakken, skuldrene og generelt over det hele.. Jeg har feber, er forpustet og har det værre end skidt! Men han mente bare jeg skulle fryse det væk! (Altså blive rask på den normale måde)
Lørdag er ligesom så slem og søndag er endnu værre.
Jeg ligger i 3 timer og FRYSER! Jeg rystede virkelig voldsomt og bestemte mig for at tage et varmt bad, selvom det ikke er smart når man er så syg.
Efter det bad frøs jeg naturligvis meget mere og lige pludselig blev det hele bare meget værre… Brian ringer så til vagtlægen og han vil heldigvis gerne se mig.

Fra da jeg går ud af døren og til vi kommer frem til vagtlægen er det hele blevet så slemt at jeg dårligt kan gå af smerter i kroppen – specielt i nakken og skuldrene.. Samtidig er jeg skræmt og græder i vilden sky!

Jeg bliver indlagt med henblik på at tjekke for meningitis. Får en CT scanning som viser en hævelse i hjernen, og det gør så at de ikke vil tage en rygmarvsprøve, da hjernen kan falde ned.
Afsted med ‘babu’ og fuldudrykning til Skejby og i behandling – men det har Brian jo opdateret jer om..

Jeg har haft mange tanker og grædt enormt meget.
Jeg græder stadig indimellem og jeg er stadig confus.. Men jeg er udskrevet og rask. Skal til noget kontrolscanning med lungerne og ha’ taget et par blodprøver til.

Jeg har min bedste veninde Tina og hendes unger på besøg i denne uge, så hun kan hjælpe mig lidt og aflaste mig lidt. For jeg skal tage det stille og roligt, og langsomt vende tilbage til mit liv.

Jeg har fået det bedre og kan selv mærke en forandring – jeg kører endda meget bedre bil nu! 😉

Men det tager tid at komme sig og det skal vist lige synke helt ind hvor alvorligt det har været…

Men mange tak for alle jeres hilsner, det har været rart og det har hjulpet at få dem læst højt hver aften 🙂

Spørg endelig hvis der er noget – der er sikkert ting jeg har glemt at nævne ..*G*

Iøvrigt er jeg sikker på at jeg skal hilse fra Naddi – den stakkels kvinde!

//Macci – der er skuffet over Natholdet ikke har været aktiv! 😛

P.s. Jeg vandt mest i scrabble!