Generelt om nakkefoldsscanning
Alle gravide kvinder i Danmark får tilbudt det der hedder en nakkefoldsscanning. En nakkefoldsscanning er med til at vise om barnet er sundt og rask. Den kan vise hvis der er risiko for at barnet skulle have en af de tre kromosomsygdomme.
Egen lægen vil gøre den gravide opmærksom på at hun har denne mulighed ved første graviditetsundersøgelse. Hvis den gravide vælger at vil have foretaget sådan en undersøgelse bliver hun sendt videre til et sygehus hvor de vil indkalde og foretage undersøgelsen.
Hvilke sygdomme bliver der tjekket for
De sygdomme der bliver tjekket for er Downs Syndrom (trisomi 13), Edwards Syndrom (trisomi 18) og Pataus Syndrom (trisomi 13). Blodprøven (doubletest) bliver foretaget når den gravide er i graviditetsuge 8-9 og nakkefoldsscanningen bliver foretaget når den gravide er i uge 11-13
Doubletest
Måden at man finder ud af om barnet skulle have en af disse tre sygdomme er ved at man får foretaget en nakkefoldsscanning sammen med en blodprøve fra den gravide. Denne blodprøve bliver også kaldet en doubletest. Blodprøven bliver tjekket for to proteiner som hedder PAPP-A og beta-HCG. De to proteiner bliver dannet i moderkagen. Hvis fosteret skulle bærer en af sygdommene vil mængden af disse proteiner være anderledes end hvis fosteret var rask.
Nakkefoldsscanning
Nakkefoldsscanning er ultralydsscanning. En nakkefoldsscanning foregår på den måde at det er speciallæger der er vant til disse foretagelser der vil lave undersøgelsen. Det foregår på enten den afdeling der hedder ultralyds- eller svangreafdelingen. Der vil blive scannet gennem maveskindet hvilket gør det til en meget ukompliceret undersøgelse. Det læger vil kigge mest på er tykkelsen af fosterets nakkefold. Dette er den ene del af testen. Den anden del er det der hedder doubletesten.
Der vil derudover bliver foretaget en måling hvor der bliver målt længden fra barnets hovede til numse. Dette vil give en terminsdag som er langt mere nøjagtig end hvis man laver en terminsberegning ud fra menstruationen. Terminsdagen kan altså på den måde godt blive rykket et par dage og i særlige tilfælde også uger.
Ved scanningen vil man også se om alt er som det skal være. Det vil sige om fosteret har to arme. to ben, et hovede. Man lytter efter hjerteslag og man ser om navlestrengen er der som den skal være. Man ser ikke efter misdannelser det er en mere overordnet scanning. Det er endnu også for tidligt at se efter barnets køn.
Nakkefoldsscanningen tager ca. 30-60 min. Derudover udføres en nakkefoldsscanning bedst når der er urin i blæren.
Svar på nakkefoldsscanning
Du vil få svar på din nakkefoldsscanning samtidig med at du er på afdelingen og skal derfor ikke vente i lang tid.
Hvad er Downs Syndrom
Downs Syndrom skyldes at der forekommer en kromosomfejl. Et barn der er født med downs har nemlig et kromosom mere altså tre i stedet for to som ved sunde, raske fostre. Børn med downs syndrom får nogle meget særlige kendetegn der er meget karakteristiske for børn med downs syndrom. de kan oftest kendes på deres lidt skrå øjne , lidt bredere ansigt, fladt baghovede og lidt kortere og bredere hænder end normalt. Børn med downs syndrom bliver derudover ofte født med misdannelser såsom hjertefejl eller en tarmforsnævring. Derudover har folk med downs syndrom ofte et svagere immunforsvar og er derfor mere følsomme i vinterperioder hvor der florerer forkølelse og andre sygdomme hvor de kan få luftvejsinfektioner.
Indlæringsevnen er også mere svækket ved folk med downs syndrom og de har meget svært ved at lære og kræver derfor ekstra hjælp i skolen. Deres liv som voksen kræver derfor også meget støtte da de vil kunne lærer basale ting som at tale og gå men de vil få brug for hjælp til at få deres hverdag til at fungere og vil få brug for ekstra hjælp fra en voksen. Det er først i 1-3 års alderen at man vil kunne sige hvor svært handicappede at barnet vil blive.
Hvad er Pataus Syndrom
Kendetegnet ved pataus syndrom er at det er et forholdsvis lille kranie og misdannelser i hjernen. Derudover er kendetegnet blandt andet at der ofte forekommer små øjne læbe-ganespalte og meget lavtsiddende ører. Derudover har folk med pataus syndrom problemer med syn og hørsel. Hørenedsættelse eller døvhed er en almindelig ting for folk med pataus syndrom, da der kan forekomme misdannelser for det indre øre.
Det er meget normalt at folk med pataus syndrom kan blive født med hjertekar-misdannelser, og derudover kan de også have for mange tæer eller fingre. Pataus syndrom er en meget svær grad af udviklingshæmmethed. Folk der lider under denne sygdom oplever oftest en meget kort levetid og det er kun få børn der oplever at leve i flere år.
Hvad er Edwards Syndrom
Edwards syndrom er den tredje kromosomfejl der bliver tjekket for under nakkefoldsscanningen. Børn med dette syndrom kommer til at lide af følgende særligt udseende, svært udviklingshæmmede, syns- og hørenedsættelse, væksthæmning, misdannelser af flere ydre og indre organer. Det er meget normalt at barnet kun lever i ganske kort tid og kun meget få vil komme til at leve i flere år.
Barnets ansigt og kranie kan være langt og smalt og med et meget stort baghovede. Øjnene kan være misdannede og resultere i store øjenproblemer med blandt andet hænge øjenlåg. Munden er også mindre end normalt og der forekommer ofte ganespalte. Ørene er ligesom ved pataus syndrom meget lavtsiddende og ofte misdannede som er med til at resultere til nedsat hørelse. Barnet kan derudover lide af ledstivhed og misdannelser som kan være med til at hænderne konstant er knyttede. Fingrene kan ligge hen over hinanden og derfor have svært ved at benytte dem. Der kan forekomme tilfælde hvor barnet helt mangler en tommelfinger eller andre fingre.
Problemer med hjertet er også en normal misdannelse der følger med edward syndromet. Barnet kan have for kort brystben og brystvorter der sidder længere fra hinanden end normalt. Barnet vil være svært udviklingshæmmede når det kommer til intellektuelt og motorisk. Børn med edwards syndrom kan have sygdomme som epilepsi eller muskelsitren. Der opleves ofte ved børn med edward syndrom at kropstemperaturen er lavere end normalt. Der kan også i få tilfælde forekomme hoved- og rygmarvsbrok.
Moderkageprøve
Hvis der bliver opdaget at dit foster er under risiko for at have en kromosomfejl kan du blive sendt videre til det der hedder en moderkageprøve. En moderkageprøve kan foretages når den gravide er i uge 10. Fostervandsprøven kan dog først foretages når den gravide er i uge 16.
Hvorfor får du foretaget moderkageprøve
Du kan få foretaget din moderkageprøve hvis der under nakkefoldsscanningen vises tegn på at der kan være øget risiko for at dit foster kan have kromosomfejl som kan resultere i downs syndrom, pataus syndrom eller edwards syndrom. Du kan også tilbudt denne undersøgelse hvis du tidligere har været gravid eller født et barn med kromosomfejl. Det kan også være hvis det er arveligt i familien at du får tilbudt denne undersøgelse.
Moderkageprøven
Når man skal have foretaget en moderkageprøve foregår det på den måde at det er en læge og en assistent der er med til det. Den gravide må gerne have en ledsager med derudover skal hun helst have lidt urin i sin blære når hun skal til undersøgelsen.
Prøven bliver foretaget på den måde at lægen scanner gennem maveskindet for at finde det bedste sted at tage prøven. Når de har fundet det sted som er bedst bliver prøven taget gennem en kanyle. Denne test tager kun et par minutter. Der kan opleves et mindre ubehag ved prøven men det er ikke alle der oplever det.
Risiko
Der er en risiko ved at få foretaget en moderkageprøve. Risikoen er at der kan opstå en abort ved processen. Risikoen er dog max på 0,5%.
Når du har fået taget testen
Efter den gravide har fået taget moderkage testen skal du blive afdelingen i mindst 15 min. Dette er for at sikre at patienten er okay inden de forlader sygehuset. Den gravide vil først kunne forvente svar 1-3 uger efter undersøgelsen da det tager længere tid at undersøge alle kromosomerne til bunds. Samtidig med at den gravide modtager svar er det også muligt at få oplyst hvad barnets køn er.
Efterlad en kommentar