ååhh nej.. kræft

er SÅ ked af det nu.. ved hverken fra eller til. måske jeg for hurtigt har malet fan*en på vægen.

Min morfar har kræft. Han har i lang lang tid døjet med alle ting man kan tænke sig. Han har ikke ville sige noget om det og stadig bliver det ikke snakket om. men min mormor har åbnet sig over for min mor og jeg. De ved ikke hviklen slags endnu, men ihvertfald lunge, men om det er andre steder også vides ikke endnu, før på onsdag eller torsdag..
Hvor er det bare uretfærdig.. vi har SÅ mange i familien der har haft kræft.. 3 er døde her på 5 år.. og inden jeg blev født dødede min oldemor og min tipoldemor af kræft.. synes det en så latterlig sygdom!!! AAARRHHH..
det virker måske for jer meget kludret ligenu, men fortæller mere senere når jeg har hørt fra min mormor.. GUD hvor er det synd for dem, de to mennesker som har taget sig af alt og alle, altid tilsidesat sig selv og nu hvor de begge er gået på pension, nu hvor de har tid til alt det de havde drømt om..
De var her ude igår til Brian fødselsdag, hvor så han træt ud. han måtte flere gange gå og til sidst tog de hjem, men stadig kunne han grine og smile og komme med små jokes, men hans øjne var ikke fyldt med alt det liv som de plejer. Jeg ser min morfar som en meget stærk person, måske alt for stærk nogle gange. Han har ALDRIG ALDRIG fortalt os når han havde det dårligt, det var bare noget pjat. Nu for første gang fortæller han at han ikke har det godt, sidder med min mormor i hånden, kigger på hende og fælder en tåre! først får han afvide at han har KOL, så brækker han knæet, for afvide at han har knogleskørhed! og nu kræft.
Håber sådan at det ikke så slemt.. Det må det bare ikke være!!

slutter her for ja, jeg ved ikke engang om dette jeg skrev ga’ mening.