Mig oog min kæreste har været sammen i 5 1/2 år og vi var oppe at skændes for nogen dage siden, hvilket jo ikke er unormalt i et forhold. Men den sidste uge har jeg haft svært ved at fortælle jeg elsker ham og kramme ham og i det hele taget vise ham hvad han betyder for mig. Og efter skænderiet syntes jeg ikke det er blevet bedre, jeg lukker mig bare mere inde i mig selv.
Det var en af de ting vi skændtes om. Lige siden det skænderi har jeg haft så mange ting jeg har ville snakke med ham om, for vi har aldrig skændtes på den her måde før, vi var ved at gå fra hinanden, og hvad så med vores lille guldklump, hvad med ham? Tanken gør mig så bange.
Men på den anden side føler jeg også bare at det kan være ligemeget. Guldklumpen er snart fem uger og vi har haft ham hjemme i fire weekender, og tre af de weekender har hans far været oppe og sige hej til fester, godt nok ikke hele natten, men alligevel er jeg sindsyg træt af det. Han´smutter konstant op til ´hans kammerat og kæreste, og undskyld mig men de har ikke engang været og se bettemand endnu, de har aflyst hver gang, eller slet ikke dukket op.
Jeg elsker min kæreste, men har brug for at snakke med ham om alle de ting jeg føler, men jeg kan ikke få mig selv til at snakke med ham om det, for gider ikke skændes igen.
Hvad Fa**** Skal jeg gøre??