Argh, dum kæreste!

Ja, jeg var jo til første jordemoder konsultation igår. Det gik godt. kom kl 11:10 og kom først ud derfra igen kl 12:32. Men vi fik snakket og lyttet hjertelyd og for første gang kunne jeg helt tydeligt og uden tvivl mærke præcis hvor til min livmoder gik. Det er jo faktisk tydeligt nu. Jeg er 15+2.

Nå, men så kommer jeg hjem og er hjemme en times tid. Så ringer kæresten. Han havde så ringet 3 gange mens jeg var deroppe, men min tlf var jo på lydløs. Det første han siger er: “Nå, du er godt nok svær at få fat i.” Med en muggen tone.
Så snakker i lidt og jeg siger så at jordemoderen gerne vil have ham med næste gang, hvortil han bliver muggen igen. ” Hvorfor skal jeg det? Jeg er jo ikke gravid. Jeg er bare en ting der sidder der og bliver talt over hovedet” hvortil jeg svarer: “Jamen skat, hun vil gerne have dig med så du også ved hvilke aftaler vi laver, hvad vi snakker om og er med i det. Det er OS der venter et barn, ikke kun mig. “Ja,ja så siger vi det.”

Det skal så siges at han har en datter på 8 fra et tidligere forhold hvor hans x så først fik en dødfødt og året efter fik de en datter sammen.

Jeg siger så til ham efter at han så har sagt at han stoler ikke en skid på systemet, og han bare sidder der som en ting, og at han er pisse bange for at det samme skal ske denne gang osv. Jeg siger så til ham at det er jo en ting der kunne være vigtig for dem at vide, så selve fødslen og den tid derinde kan være en god oplevelse for os begge. Han er jo altså en lige så stor del af det som jeg er. Det er godt nok mig der er gravid, men han bliver far.
Han svarer så: “De kan ikke gøre en skid. Hvad kan de gøre? Ja, ja så siger vi det.”
Han får sagt nogen ting så jeg bliver meget ked af det. Prøver at forklare ham at jeg er ikke hans x. De fjerner ikke barnet uden der er en grund, og jeg har ikke samme fortid som hans x. Og de sender sku da ikke mig til en scanning hver 14 dag, hvis min graviditet går som den skal! Hvis jeg ikke mærker liv i lang tid eller bliver bekymret kan jeg be om en scanning, men ikke medmindre der er en grund.
Han er totalt negativ, og sender sms med at han går hjem fra arbejde istedet for at tage toget. Det tager nok 2 timer at gå og vejret er ikke specielt stabilt. Og at hvis jeg ikke gider ham kan han godt forstå det for han er et røvhul.
Siger så til ham at nu stopper han det der. Det vil jeg slet ikke høre på. Han tager toget hjem og så giver han mig et kram og et kys og så er det det.

Vi snakker så lidt mere når han er kommet hjem og har skrevet nogen ting ned han godt lige kan tænke på når han får de tanker med at de tager den lille når jeg har født.
Fx: Jeg er ikke din x!
Jeg har en anden fortid.
Det er groft sagt 10 år siden du havde et spædbarn – der kan være mange ting der er ændret. Osv.

Jeg fortalte også at jeg havde sagt til jordemoderen at jeg ville have min kæreste og min mor med for det er de to, der kender mig bedst og kan give mig den støtte jeg har brug for. Hans svar var så at så må vi jo se om vi bliver smidt ud.
Øh – hvorfor skulle lægen smide dem ud?
Igen svarer han, ja hvis lægen bliver stresset af at der er for mange.
Lægen er da den der burde blive mindst stresset!! De skal jo ikke rende rundt og gøre rent og komandere med personalet! De skal holde mig i hånden og støtte mig! Det tror han så ikke på. Så det må jeg jo så spørge jordemoderen om, selvom jeg tvivler ret stærkt på at de kan finde på at smide dem ud. Og gør de det så er der nok en ret så god grund til det. Så som at der er noget rusk rivende galt og skal ha smidt mig i koma på 3 sekunder..

Nævnte også for ham at han kan altså også godt snakke alene med jordemoderen. Hun er ikke kun forbeholdt mig, men os.

Tror I lige han havde en dårlig dag? han er meget negativ med det hele, og han gider ikke rigtig høre om barnevogne og andet. Tror et eller andet sted han tager lidt afstand til det på en måde fordi han er bange for at barnet dør eller de tager det. De oplevede med hans datter at hun kom i familie pleje og så har den bare rullet der ud af, men hun er hjemme igen nu, og trods alt det dårlige så har de kommunens velvilje fordi de har arbejdet så hårdt for hende og det går rigtig godt.
Han glemmer nok bare at jeg ikke har samme fortid som hans x hverken før jeg blev gravid eller nu. jeg har haft en spontan abort, men det er ikke nok til at de fjerner barnet. Jeg rendte dog hjemmefra da jeg boede hjemme hos min mor, men det er en lang historie. Min far smed mig ud og jeg havde det meget svært osv. Dem man nu skal snakke med efter sådan noget kom hjem og så hvordan vi boede, og det så jo fint ud, og han foreslog at jeg kunne starte på en produktionsskole og det gjorde jeg. Der kan samtlige lærere skrive under på hvordan jeg blomstrede op og startede på en udd. efter jeg stoppede der. Og har et fuldstændig normalt liv og er velfungerende og har et rigtig godt forhold til min mor.

Sorry, det blev så langt, men nu måtte det simpelthen ud. jeg kunne ha kvælet min kæreste igår.
han sagde også at amningen kommer helt naturligt. hvortil jeg sage at min mor bliver, til jeg har styr på amningen herhjemme. Hvis jeg er nervør løber mælken jo ikke til og sidder jeg og er vildt nervøs og anspændt så går der da totalt ged i den, og jeg vil virkelig gerne amme. Så mente han at alt han sagde jo var forkert og han ingen ting vidste. Vågn op makker, er det dig eller mig der skal amme og har læst om det? Og ang. sutter fik jeg et “held og lykke med at få barnet til at sove uden sut.” Fandt så samtlige steder at barnet ikke skal have sut før der er styr på amningen da der er forskellige sutte teknikker og den kan sutte sig tilfreds på en sut og ikke få nok at spise og vågne meget sulten og alt for ivrigt så det bliver en kamp at lægge barnet til brystet og ender med den sutter forkert og ikke får ordentlig fat. Hvem ønsker det? Har bestemt mig for at kommer han med en latterlig bemærkning om amning efter jeg har født så får han barnet og besked på selv at amme! (Eller blande sig udenom og gi mig den støtte jeg har brug for!) 👿