Rigtig bange!

Hej tøser ..

Ja mig og min kæreste flyttede jo sammen for knap to mdr siden .
Det er gået rigtig godt, men her på det sidste har vi gået hinanden lidt på nerverne engang imellem hvilket jeg tror er meget normalt, når ingen af os har boet sammen med en kæreste før.
Men her de sidste par dage – 1 uge så har jeg virkelig følt at jeg ikke har kunne gøre noget, der har ikke været så meget kys og kram og han har været sådan lidt kold overfor mig og virket meget irriteret.
Jeg har så sagt til ham flere gange at hvis der er noget, hvad som helst så skal han sige det til mig istedet for at gå og holde på det, men han har bare sagt “nej nej, der er ikke noget”..
Nå.. Så har jeg pludselig følt at han ikke kan mere? Altså ikke har lyst til at være sammen med mig og har været rigtig bange.
Vi er/var jo igang med at planlægge barn og dyrker ubeskyttet sex osv, og han har glædet sig såååå meget til at vi skulle have en lille en sammen ..
Men så igår..
Han kommer hjem fra arbejde ved 22-tiden, siger hej imens han står ude i gangen, kommer ind i stuen, sætter sig ved siden af mig uden at rigtig kigge på mig, tænder for sin playstation og begynder spille i 1½ times tid ..
Så spørger jeg igen om der er noget galt, og så siger han igen at nej det er der ikke.
SÅ fortæller jeg ham at jeg ikke bryder mig om at han er sådan, og jeg ikke rigtig føler mig som hans kæreste mere.
Det blir han lidt sur over og går ind i seng uden at sige noget yderligere.
Jeg råber så til ham “SKAL VI GÅ SURE I SENG?” hvor han svarer “det er der ingen der har sagt” .. Javel javel.. Jeg slukker fjernsynet og går med ind i seng hvor jeg bliver ked af det over at han ikke kan fortælle mig hvordan han føler.
Han siger bare “det ved jeg ikke”..
Så fortæller jeg ham at jeg er bange for at han går fra mig, og om han ikke nok vil fortælle hvad der er galt.. Intet kommer ud af ham.

Så jeg bliver panikken, han er min eneste ene, mit hjerte dunker som om jeg er ved at dø, jeg fryser, ved ikke hva jeg skal gøre af mig selv.
Jeg tager bukser og jakke på og løber uden for, ned på vejen og sætter mig på en bænk og nærmest skriger fordi jeg har det så dårligt..
Sidder der længe kl var 00.30, og pludselig skriver han at jeg skal komme op for han har noget at sige..
Så siger han at han syntes jeg er meget irriterende engang imellem, og at han ikke føler han er glad.
Jeg spørger så hvad jeg kan ændre på .. det løste intet problem .. vi får snakket lidt og nusser lidt, og jeg falder så i søvn..
Nå så vågner jeg om morgenen og føler det hele er meget bedre, og han er gladere.
Jeg kører ned med Emily, og da jeg kommer hjem med morgenbrød siger han “Jeg føler ikke jeg er klar til ta få et til barn lige nu” ..
Så begynder jeg bare at ryste.. Er ret sikker på at jeg er gravid nemlig, og vil ikke have en abort hvis jeg er gravid og vil heller ikke af med ham ..

Han siger så efterfølgende at han HÅBER at jeg ikke er gravid, og det slog mig selvfølgelig ud da det er et af mine største ønsker.
Jeg føler at vi glider fra hinanden, men jeg elsker ham så meget og han siger også at han elsker mig, men han har brug for også at være sammen med sine venner osv alene.
Det er også fint, jeg sover hos min mor i weekenden så jeg kan slappe af ..

Undskyld det er så langt, skulle bare af med det ..
Ved ikke hva jeg skal gøre, for han siger at han aldrig vil forlade mig, men hva ska jeg tro ?

Hjææælp jeg er så ked af det ..