-
Indlæg
-
Jeg har her den sidste tid bemærket når der har været tråde oppe med nogle der føder m.m., at der er RIGTIG mange der skriver, åhh bare det var mig, jeg vil også føde før tid m.m.
Jeg tænker lidt for mig selv, er det virkelig SÅ slemt at være gravid? Ja, jeg vil da også gerne se min prinsesse, men for pokker, ud skal hun jo nok komme, de bliver jo ikke for evigt..
Undre mig bare, i stedet for at nyde den sidste tid som gravid, og uden baby, så er mange enormt utålmodige for at få babyerne ud, de skal jo nok komme 😉
Det skal bestemt ikke menes som et surt opstød eller noget, jeg undre mig bare 😉
JA! jeg synes faktisk ikke det var særlig sjovt. Jeg nød ikke at være gravid.
Jeg kunne ikke gå, jeg fik strækmærker over alt, jeg kunne ikke får luft (astma), jeg var et nervevrag over den bette.
Synes bare maven var i vejen hele tiden (synes det er pænt pinligt at sidde fast imellem to kasser i føtex pga maven og en fejlberegning af pladsen og ens størrelse). Jeg savnede almindeligt tøj og følte mig virkelig grim!
Jeg fik så godt nok sat fødslen igang på terminsdagen, men ville gerne have haft bare en uge før pga smerterne var så intense og jeg ikke længere kunne ligge ned og trække vejret.
Jeg er absolut ikke en af dem der savner maven eller bryder mig om at være gravid.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.