-
Indlæg
-
20369 Indlæg
Ja jeg bliver simpelthen nød til at høre jer andre om det her, for jeg kan virkelig ikke “forstå” hvorfor at nogle vælger at få børn hurtigt efter hinanden. Nu mener jeg når der er under et år op til 20 måneder i mellem dem…
Jeg må altså indrømme at jeg ikke kan se det gode i det lige pt…
For mig er det vigtigt at det første halvandet til 2år af mit barn liv er at de har deres forældre for dem selv. At det kun er det barn at man kan give sig 110% til og ikke andre…
At den ældste når at blive bare en smule mere selvstændig ved foreksempel at kunne gå, “tale” forstået med at gøre sig forståelig, både til mor og far og andre, og at de kan spise selv.Også bare helbredsmæssigt… Alle ved jo at det tager et år til halvandet inden at ens krop igen at klar til at gennemgå en graviditet og fødsel, samt efter virkningerne efter en graviditet og fødsel….
Hvorfor så udsætte sin krop for sådan en “belastning” så hurtigt efter?Jeg ved godt der er nogle der blever gravide ved et uheld lige efter men alligevel… Burde man så ikke tænke lidt på hvad det bedste endelig ville være… At det er hårdt, men at man faktisk ikke gør det nemmere at få børn så hurtigt efter hinanden, hverken fysisk eller psykisk…
Dette er ikke et fingerpegeri indlæg. og det skal ikke tages som at jeg syntes det er dybt uansvarligt eller forkert, men at jeg bare undre mig meget og jeg nok et eller andet sted syntes at man nok glemmer sit første barns behov lidt når man vælger at blive gravid lige efter endt gravidtet… siger ikke at det er forkert!
Håber i forstår mit lidt forvirrende indlæg…
Nu har vi jo valgt at begynde at prøve igen til marts/april 2010 – der vil så cirka være 2½-3 år imellem tristan og bebs og det er det vi ønsker.
Vi ønsker ikke dem tæt på hinanden – også fordi det har vi ikke selv hverken overskud eller energi til. Jeg skal også lige komme mig oven på graviditeten og fødslen (selvom jeg skal have kejsersnit næste gang).
Jeg vil også gerne selv nyde tristan lidt endnu! =D
Jeg kunne selv mærke den der “ej det hele er nemt, skønt og dejligt – skal vi ikke have femlinger nu?” så jeg forstår den egentlig godt dertil. Men ejg ved godt at når alt kommer til alt, så kan jeg ikke.. har ikke overskud, energi, økonomi eller mental styrke til at håndtere det.
8) Mango kloge ugle 8)
Jeg har hørt, at når pseudo tvllinger, som det hedder kommer i puberteten kan der opstå problemer – især hvis den ældste er en dreng og den yngste pige fordi piger jo modnes tidligere og der kan drengen føle sig overhalet af sin søster og så lidt mindreværdskomplekser.
Så skal man tro på det så er det bedst at pseudoerne er pige og så dreng – men hvem ved, hvad der er rigtigt for mig er ikke rigtg for så mange andre. Vær i glade for jeres pseudo tvillinger og tænk ikke på hvad andre tænker.
Skal vi snakke om uforsvarlighed og ikke at tænke sig om ville den debat hurtigt udvikle sig meget grimt. det eneste forsvarlige er at tage sig af de børn i nu end gang har uanset alders forskellen imellem dem!
20369 IndlægAltså nu er det ikke for at sige at i ikke har tænkt jer godt nok om, jer der har fået dem meget tæt, men jeg savner bare nogle mere konkrete ting, tanker og overvejelser man gør sig, når man vælger at få nr 2 hurtigt efter.
Hvad for nogle overvejelser gør man sig, og hvad er det der gør at man vælger som man gør?
Det er nu mere så jeg bedre kan sætte mig ind i det… For som sagt mange gange før, jeg forstår det ikke (endnu) 😀
@Mango wrote:
8) Mango kloge ugle 8)
Jeg har hørt, at når pseudo tvllinger, som det hedder kommer i puberteten kan der opstå problemer – især hvis den ældste er en dreng og den yngste pige fordi piger jo modnes tidligere og der kan drengen føle sig overhalet af sin søster og så lidt mindreværdskomplekser.
Så skal man tro på det så er det bedst at pseudoerne er pige og så dreng – men hvem ved, hvad der er rigtigt for mig er ikke rigtg for så mange andre. Vær i glade for jeres pseudo tvillinger og tænk ikke på hvad andre tænker.
Skal vi snakke om uforsvarlighed og ikke at tænke sig om ville den debat hurtigt udvikle sig meget grimt. det eneste forsvarlige er at tage sig af de børn i nu end gang har uanset alders forskellen imellem dem!
Jeg har en bror der er 1½ år ældre end mig og min kæreste har omvendt en lillesøster 1½ yngre end ham.
Der har aldrig været nogle problemer (Udover almindelig søskende-ting). Tilgengæld har vi fået meget glæde ud af vores pseudo-tvillinger. Ville bestemt ik ønske det anderledes.
Har en søster der er 7 år ældre og en lillebror der er 8 år yngre og derfor kan jeg sige at jeg fik mest ud af at have en bror der v ar så tæt.
Du har helt ret i at det i sidste ende handler om at tage sig af sine børn ligegyldigt hvor gamle de er.
Sanne_Middelfart: Jeg kan nok ik få dig til at forstå, men for det første går jeg ik ind for abort og for det andet er jeg selv pseudo-tvilling så vidste godt hvad jeg gik ind til. Jeg kunne slet ik ønske mig det anderledes – Mine drenge har fået så meget glæde af hinanden!
Man kan godt være skruk selvom man ikke ønsker at blive gravid. Altså forstå mig ret, definationen af skruk er jo netop et højt ønske om graviditet..
Jeg er skruk, allerhelvedes til – men, stort men!, jeg vil ikke have en baby nu! Ikke før der er de 2½-3år imellem Tristan og tvillingerne 🙄 😆
Vi har planlagt hvornår vi skal begynde at prøve selvom Tristan kun er en måned – man kan godt planlægge det, selvom man ikke vil lige nu.
Den måde jeg så bare udlever min skrukhed er via navnepsykopati og heldigvis har manden ikke noget imod det – jeg er skruk fordi jeg render rundt med den her fantasi om hvordan livet ser ud om 3 år (lige nu er manden og jegjo ikke sammen og det vil vi være til den tid samt vi vil have den familie vi ønsker).
Jeg er også mega hormonel stadigvæk (især fordi jeg lige har fået min første mens.. HULK!) så den der lyserøde forestilling om mit perfekte liv med MANDEN, vores skønne søn og smukke tvillinge piger den vækker altså skrukhed (lad være med at ødelægge min forestilling! 😆 )
Jeg tror nybagte mødres skrukhed bunder ud i hormoner for at være ærlig, og at man har den totale lykkerus og man bare føler kærlighed over alt – det vil man jo gerne prøve igen.
Undskyld hvis jeg vrøvler – jeg er overtræt og kan ikke tage mig selv seriøs..
@Mango wrote:
Man kan godt være skruk selvom man ikke ønsker at blive gravid. Altså forstå mig ret, definationen af skruk er jo netop et højt ønske om graviditet..
Jeg er skruk, allerhelvedes til – men, stort men!, jeg vil ikke have en baby nu! Ikke før der er de 2½-3år imellem Tristan og tvillingerne 🙄 😆
Vi har planlagt hvornår vi skal begynde at prøve selvom Tristan kun er en måned – man kan godt planlægge det, selvom man ikke vil lige nu.
Den måde jeg så bare udlever min skrukhed er via navnepsykopati og heldigvis har manden ikke noget imod det – jeg er skruk fordi jeg render rundt med den her fantasi om hvordan livet ser ud om 3 år (lige nu er manden og jegjo ikke sammen og det vil vi være til den tid samt vi vil have den familie vi ønsker).
Jeg er også mega hormonel stadigvæk (især fordi jeg lige har fået min første mens.. HULK!) så den der lyserøde forestilling om mit perfekte liv med MANDEN, vores skønne søn og smukke tvillinge piger den vækker altså skrukhed (lad være med at ødelægge min forestilling! 😆 )
Jeg tror nybagte mødres skrukhed bunder ud i hormoner for at være ærlig, og at man har den totale lykkerus og man bare føler kærlighed over alt – det vil man jo gerne prøve igen.
Undskyld hvis jeg vrøvler – jeg er overtræt og kan ikke tage mig selv seriøs..
Det kan jeg sagents sætte mig ind i. Nej, selvfølgelig kan man sagents være skruk selvom man ikke ønsker barn lige nu. Men alligvel jep så irriterer det mig en smule, syntes det er lidt for tidligt at sige man er skruk. 😉JEG må sige jeg er skruk, jeg har ingen baby og er ikke gravid. JEG MÅ, da ikke folk der lige har fået sig en vidunderlig baby. BAsta.. 😆
Mht. tvillingerne, så er jeg lidt lost*?! sorry.. 😛 😳
@Sanne_Middelfart wrote:
Hvad for nogle overvejelser gør man sig, og hvad er det der gør at man vælger som man gør.
For nogle kan det måske være et spørgsmål om udd. 🙂
Hvis man vil igang med en længerevarende udd. mellem 6-8 år, så kan der være fornuft i at få dem hurtigt efter hinanden.
Stod jeg idag i den situation at vi havde ét barn og jeg vidste at jeg skulle læse i så mange år, så tror jeg, jeg havde valgt at få den næste inden jeg gik igang med at læse. Så ville det ligesom være overstået og jeg kunne hellige mig studierne uden at tænke på pause midt i min udd.
Naturligvis er der andre der vælger af andre grunde, men det kunne være en af mulighederne. 😉Hilsen Katja 😀
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.