Jeg er klar over, at dette er et meget tabu- belagt emne, og at nogle sikkert vil nægte at “deltage” i denne tråd.
Jeg er selv gravid, og lider af svær depression. Jeg har først fået konstateret dette i feb. 08, men gennem terapi har vi regnet os frem til, at det er kommet gradvist gennem de sidste fem år. Da jeg er meget ung (18) husker jeg knap et liv uden sygdommen. Jeg har gode perioder og dårlige perioder, men er ikke tvivl om, at jeg har utrolig meget kærlighed at give af, og at mit barn aldrig kommer til at skulle mærke, at han/hun har en psykisk syg mor.
Jeg vil utrolig gerne høre fra andre der er i samme situation, hvordan i takler det i hverdagen, med børn, et familieliv og en hverdag på arbejde.
Jeg er selv sygemeldt, og bruger mange timer i måneden på samtaleterapi på psykiatrisk sygehus.
Jeg håber på at høre fra folk i samme situation.
– skriv gerne private mails/beskeder, hvis ikke i ønsker at “stå frem”.
Mvh, Natasha-