-
ForfatterIndlæg
-
21. november 2008 kl. 7:52 #5388343
FrKJala
1184 IndlægOlivers fødsel d. 10. november 2008.
Mandag den 10. november klokken 8.00 ringer jeg til fødegangen for at høre om de har plads til at vi kommer ind til igangsættelse, de siger at de gerne vil have vi kommer ind omkring 30-45 minutter efter og jeg får vækket Morten så vi begge kan nå i bad inden. Til stor glæde bliver vi mødt af Annemarie (min mors veninde) da vi kommer derind og det er hende som skal give mig stikpillen og starte forløbet. Jeg bliver undersøgt indvendigt og får af vide der stadig er 2½ cm livmoderhals tilbage men at jeg er blød og moden, dog kunne jeg være mere moden. Derefter får jeg kørt en kurve i en halv time og den viser jeg har plukveer som kommer op på 60 på måleren.
10.15 da kurven er kørt færdig får vi af vide at alt er som det skal være og hun ligger stikpillen op. Skal ligge stille i en time for at stikpillen bliver det sted den er lagt op og samtidig får jeg kørt kurver. Plukveerne når nu op på 110 og jeg kan mærke at de er der. Annemarie kommer ind og spørger om jeg mener jeg kan tage hjem eller om jeg gerne vil blive derinde, siger at jeg sagtens kan tage hjem for har jo ikke ondt eller noget. Hun siger til os at vi dagen efter om morgenen bare skal ringe derind igen og høre hvornår de vil se os. Og at vi sidst men ikke mindst skal væbne os med tålmodighed for det kan godt komme til at tage lang tid og vare flere dage. Heldigvis fortæller hun at hun også har dagsvagt dagen efter og der håber hun at hun måske kan komme til at tage vandet
Klokken 11.30 sætter vi os ud i bilen og kører de 20 km hjem, undervejs synes jeg at jeg får ondt på en underlig måde jeg ikke har haft før, men slår det hen og tror det er fordi jeg ved, at nu er jeg blevet sat i gang. Vi får parkeret bilen her hjemme i gården og jeg kæmper mig op ad trapperne, det er smertefuldt at skulle op ad de mange trin til 2. sal. Jeg henter min dyne og vil se om jeg kan sove lidt på sofaen, men da jeg sætter mig ned bliver dynen helt våd og slimet. Efter 5 minutter får jeg rigtig ondt og Morten siger han synes jeg skal ringe til FG, nægter da jeg siger at jeg ikke gider køre derud for at blive sendt hjem igen. Får mere og mere ondt og ved ikke om jeg skal grine eller græde, kan hverken sidde, stå, ligge eller gå så beslutter mig for at prøve med et varmt bad. Morten sætter en stol i brusekabinen men kan ikke holde til at være i badet og kommer hurtigt ud. Beslutter mig så for at ringe til FG som siger de gerne vil se mig.
Vi kører ind på FG omkring 12.45 og jeg styrter forvirret rundt i venteværelset, kan hverken finde ud af at trække vejret eller slappe bare lidt af og går i panik hvilket bestemt ikke gør det bedre. Får en stue og en afdelings jordemoder kommer ind. Hun undersøger mig indvendigt og er allerede 2 cm åben. Hun siger hun vil prøve at give mig bistik da jeg har så ondt i min lænd, går med til det men fortryder hurtigt da hun har stukket mig 1 gang og der stadig mangler 3 stik mere, det gjorde simpelthen rigtig ondt.
14.15 får jeg lagt lavement op, men blev ret skuffet over virkningen. 14.30 sender jeg Morten ud fra stuen for at hente en sygeplejerske da jeg er sikker på jeg har skidt i sengen selvom jeg synes jeg blev helt færdig ude på toilettet, hun griner lidt da hun kommer ind og tjekker og siger at der er mit vand der er gået. Bliver undersøgt indvendigt og er nu 4 cm åben, de spørger om jeg vil i badekar hvilket jeg siger ja til. Vi kommer ud på et toilet og Morten får en skammel så han kan sidde ved siden af mig, er simpelthen så sulten så han skærer små æblestykker ud til mig men får desværre ikke spist så meget da jeg synes jeg har den ene ve efter den anden lige i træk.
Klokken 15.10 kommer Ceci den jordemoder jeg skal have ind og fortæller hvem hun er, der skal desuden være en lægestuderende der hedder Laura tilstede under hele fødslen. Jeg fortæller at jeg har så ondt at jeg ikke kan holde til at være i vandet og at jeg gerne vil have epidural hurtigst muligt. Ceci siger jeg kan komme op og blive undersøgt og så kan de bestille narkose lægen.
Morten har i mellemtiden haft ringet til min mor som møder os 15.20 på gangen da vi er på vej ind på vores stue. Jeg bliver igen undersøgt indvendigt og jeg er 5 cm åben, de ringer efter narkose lægen og jeg får lagt drop i højre hånd. Narkoselægen har noget akut og kan først være der indenfor en halv til en hel time. Kan ikke holde til at ligge ned og bliver sat på en stol hvor jeg kan læne mig indover sengen med en stor sækkestol, får imens varmepuder over lænden som hjælpe en masse. Har veer uafbrudt uden pause overhovedet, kan ikke sige noget og kommunikerer med hænderne, tommeltot op for ja og hele hånden op for nej eller stop. Får engang imellem fremstammet vand eller cola. Kan mærke på min krop jeg ikke har flere kræfter og Morten giver mig sukkerknalder.
16.45 lykkedes det mig at spørge efter narkoselægen og de siger de vil ringe efter hende. Får af vide der stadig er noget akut og når det er et spørgsmål om liv eller død er det altså mig der er liv og derfor ved de ikke hvornår hun kommer.
17.30 får jeg begyndende pressefornemmelse og kommer op på sengen i sideleje, spørger panisk efter epidural og får af vide det ikke længere er en mulighed da jeg er 8 cm åben. Siger at jeg ikke vil føde alligevel så :)18.25 får jeg lov til at presse med. Morten står bag mig, min mor foran mig og den lægestuderende til at holde mit ben oppe. Det er en lettelse at må presse med. Det brænder og svider og kæmper så godt jeg kan for at trække vejret ordentligt. Bemærker jeg får meget ros for at gøre det rigtig godt og synes heller ikke det er noget problem når jeg ikke må presse men blot skal gispe.
Klokken 18.47 er Oliver født og han bliver lagt op på maven af mig. Er lidt bange for at holde ved ham og lidt usikker på hvordan jeg må gøre. Morten klipper hans navlestreng. Jordemoderen prøver at gnubbe på Oliver da han ikke vil skrige men det hjælper ikke, han er lidt blå og får 9 i apgar score. De tager ham over på bordet ved side af hvor jeg kan se de giver ham ilt og hurtigt efter får han farve og alt er i orden.
Klokken 19.11 bliver moderkagen født den vejer 580 gram. Jeg bliver syet en smule da jeg har fået nogle overflade skrammer indvendigt. Vil gerne ud og tisse lidt efter de er færdige med at sy men er rigtig bange for det skal gøre ondt, får et plastik krus med til at fylde med vand og skal skylle imens jeg tisser, til min store glæde gør det faktisk slet ikke ondt. Oliver bliver vejet og målt og han er 53 cm lang og vejer 3650 gram.
Klokken 22.20 bliver vi alle 3 overført til patient hotel.Lige et par billeder af Oliver. Har desværre ikke andre end disse 2 på computeren.


Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.