Hej
Nu er jeg jo så gammel, at jeg var ung i 80`erne. (Konfirmeret i 87.) Nu har jeg heldigvis ingen billeder af mig fra den tid på computeren, men vil bare sige, at I andres forslag er ret gode.
På et tidspunkt var det rigtig smart, at købe 2 par neonfarvede sokker, og så tage een af hver på, så man f.eks. havde en grøn på den ene og pink på den anden fod. Det var også in at have neonfarvede snørebånd i sine sko.
Benvarmere = smukt! Også gerne i neon!
Et helt sikkert hit var skulderpuderne!! Små korte jakker, med store skulderpuder – så var man bare lækker.
Store øreringe i forskellige farver, eller et kors i det ene øre som Madonna. Dertil et par cykelhandsker! Eller blondehansker, hvor fingerspidserne var klippet af. Weee!! 🙂
Hvad med en stor sløjfe i håret? Det kunne enten være på et spænde, eller et langt (neonfarvet) tørklæde, bundet i en stor sløjfe lige ovenpå hovedet! Det så bare SÅ pænt ud, hvis man så samtidig havde det store, krøllede hår.
Kort sagt: Neon, Neon og Neon!
😀
Tina