lykkepiller? livet med en deprission? råd søges!

nu ved jeg at jeg har en deprission.. og da mikkas var 3mdr gammel tog jeg mig sammen til at ringe til min læge for at få ham til at sende mig ud til en psykolog… men først var det eneste de lige tænkte på var at jeg ku komme på lykkepiller og så til en psykolog samtale… da jeg kom ud til psykologen, var jeg helt færdig.. hun sad og blev ved med at predike lykkepiller på mig…
har aldrig hørt noget prositivt om lykkepiller.. aldrig.. trods dt at flere i min familie har taget dem… og efter at spilde min tid på psykologen som hun kaldte sig, opgav jeg og sluttede kontakten..

Jeg har ikk særlig meget overskud i mit liv, men jeg prøver at tage mig af min søn så godt som jeg nu kan, og passer min uddannelse… men det der med hus-pasning og madlavning, kan jeg virkelig ikk få til at hænge sammen…

nogle som har nogle gode råd?