Jeg jeg er hamrende utålmodig idag -er nødt til at beskæftige mig selv hele tiden.
Derfor sidder jeg nu og venter på at kunne ringe til studievejledningen på gymnasiet, for at høre om jeg kan få lov at starte på HF efter sommerferien.
Jeg gik i sin tid ud af folkeskolens 8 klasse.
For 5 år siden tog jeg eksamen i dansk, engelsk, psykologi og samfundsfag på 10 klasses niveau. Alle med karakterer fra 9 til 11.
Siden har jeg gentagne gange læst HF-enkelt fag på c og b niveau uden nogen form for faglige problemer, men med personlige problemer, som desværre har gjort at jeg endnu ikke har gennemført.
Jeg er 26 år gammel og enlig mor.
Jeg mener jeg har fået taget hånd om de personlige problemer der gjorde at jeg ikke har kunnet gennemføre før. Og kan godt argumentere for hvorfor og hvordan.
Tror I jeg kan få lov at komme ind på HF?