Jer, hvis børn ikke er hos den anden forældre..

Tobias ser kun sin far når de har en fødselsdag i deres familie eller jul.. Som regl kun når der er noget at fejre 😐
Han ønsker ikk at ha ham udover det og er aldrig selv med ham, de er altid hjemme ved hans forældre (hvilket jeg os har det bedst med)..
Jeg var godt naiv den gang jeg var gravid ja og bagefter, for der sagde han jo at han glædet sig til at være far osv.. men efter et år hvor det KUN var mig der tog sig a tobias fordi han aligevel ikk var klar og overhovedet ikk havde noget til overs for tobias.. Fik jeg nok 🙁
Jeg faldt for en anden og gjorde det forbi med **** ..
Det bedste jeg har gjort 😀
Nu har jeg søgt om fuld forældremyndighed, hvilket jeg nok får da han har skrevet under 😀

Jonna83 Jeg kan godt se at det er en hård kamp, men jeg fatter virkelig ikke at man giver op!! HAvde det været mig havde jeg kæmpret resten af mit liv.

Jonna83:
det er trist at læse..
men forstår ikke hvordan man kan vælge et forhold over sin datter..
der står min hjerne af..

jeg havde kæmpet til den bitre ende for få lov at se hende..

hvis han får kontakt til hende igen, hvordan vil det ikke se ud i hendes øjne:
far gad ikke kæmpe da jeg var lille fordi hans forhold blev for påvirket af det

sådan som jeg læser det så gik det ud over hans og jonna83’s fælles barn.. det er da heller ikke acceptabelt.. man kan da ikke ofre 2 børn?

nogle gange er man bare nødt til at opgive kampen midler tidlig, ville jo ha været godt hvis han kunne ha haft mulighed for at sige til hans datter at han elskede hende, rigtigt gerne vil se hende, og at han inderligt ønsker at hun vil komme til ham når hun blir ældre, at hun altid er velkommen hos dem.

Ved da godt det fremstår som et svigt.. men fordi eks’en er bims i roen skal resten af hans fremtid med hans nye familie vel ikke ødelægges??

kalli jeg læste det sådan som det var forholdet til hende ikke deres fælles barn.. Men jeg syntes stadig det er firkert at opgive et barn hvad enten man er mor eller far:)

er uenig 😉 hehe…. sys ikke man skal ofre 18 år af sit liv, ofre al lykke, kærlighed, muligheden for en ny familie. fordi at ens eks ikke vil lade en være en del af ens barns liv – dermed ikke sagt at man ikke skal kæmpe, men der kommer vel før eller senere et punkt hvor man må opgive hvis man skal have lov til at få et liv.

Sad lige og tænkte på en eller anden geni streg, men den smut igen? heh..

Men sys da bestemt det er skrækkeligt alle de børn der ikke ser noget til deres fædre…

jeg tror hvis i havde stået i det og havde alle aspekter så havede i set anderledes på det. det er en meget ulige kamp hvor moderne har alt magt. + at det skader både os og hende. Pigen er meget ustabil og påvirket af hendes mors brud og skænderier med fædrene til hendes børn. (3 børn og 3 fædre som alle kæmper eller har kæmpet hårdt) I mellem de skænderier har datteren fået et forhold som gør at hun mener at hun skal beskytte hendes mor og hendes andre søskende og i samråd med nogle pædagoger vi har snakket med. Blev vi eninge om at “svigtet” fra hendes far vil være mere skånsomt end at hun skulle “svigte” det hun havde bygget op, i forhold til at hun har boet sammen med sin mor i næsten 12 år og aldrig har boet sammen med sin far.
Desuden fortalte vi hende sidste gang det lykkedes os at få hende op at vi elskede hende og at der altid er plads til hende heroppe, hun fik en seddel med hjem med vores tlf nr og adresse som vi bad hende om at gemme til hvis hun fik brug for det, og derudover snakkede vi med hende om hvordan hun synes det var at komme op, hvordan hun følte det når hun skulle hjemmefra, og forklarede hedne at det gjorde ondt på os, på nadia og at vi også var klar over at det gjorde ondt på hende og hendes mor når de skulle undvære hinanden. At VI ikke kunne klare skænderierne med hendes mor omkring hende og at vi vidtse at det også skabte skænderier dernede når hun bad om at komme op. og derfor i øjeblikket menet at det bedste for alle parter var hvis hun ikke skulle udsættes for at skulle vælge mellem mor eller far. Hun fik også at vide at hun altid måtte ringe uanset om hun ville snakke eller havde lyst til at se os, fordi så ville vi vide at det var fordi HUN havde et behov for at vi var der (så moderne ikke kunne sige at hun ikke gad have noget med os at gøre.) At vi så ved at hun bliver påvirket til at hade os må vi leve med og håbe på at hun kan se gennem sløret engang når hun bliver ældre.
Det har bestemt ikke været et nemt valg at træffe, men mener ikke at et barn for enhver pris skal bevare et aktivt forhold til begge forældre, det er ikke altid til barnets tarv.