-
Indlæg
-
Jeg har testet for lidt over en uge siden. Og den var bragende positiv. Jeg regnede bare med at jeg skulle til at være mor igen og blev allerede glad ved tanken. selvom jeg næsten ikke kunne tro det. Men da min kæreste fik det afvide reagerede han på en helt anden måde end jeg havde regnet med. Det var selvfølgelig ikke planlagt at det skulle være lige nu vi skulle have nr 2. men jeg havde aldrig troet han ville bede mig om at få en abort. Til en start sagde jeg klart nej til aborten. At få en abort bare fordi tidspunketet ikke lige passer en synes jeg bare er for langt ude. det vil jeg da slet ikke kunne bære. Jeg har været igennem en tvunget abort før da jeg var 15 år og var meget psykisk påvirket af det op til et år efter. Men af frygt for at miste min kæreste sagde jeg i sidste uge ja til den her abort selvom det strider mod mit hjerte og jeg får tårer i øjnene bare ved tanken. Nu har jeg sat og læst det andet indlæg som omhandler det samme stortset. og alle siger følg dit hjerte. Og derfor er jeg kommer i tvivl nu. for vælger jeg den her abort så er det slet ikke mit hjerte jeg går efter. Og det er det jeg ønsker aller mest. Og når jeg kigger på den dejlige søn jeg har så kan jeg slet ikke få mig selv til at gennemføre den her abort 🙁 Jeg ved godt i ikke kan tage en beslutning for mig. men piger, hvad ville i selv gøre i den her situation?
Er ked af den situation du står i, det er virkelig synd.
Men som jeg læser udfra dit indlæg, så siger dit hjerte du vil beholde barnet – og det er så det du skal gøre mener jeg.
Vil du kunne leve med, at slå dit barn ihjel som du inderst inde elsker og ønsker? Tror bestemt ikke det er noget man kan leve med.
Tror også bare din kæreste skal fordøje det, og der er alligevel et stykke tid til, og der har din søn udviklet sig enormt på den tid, og er ikke så “lille” mere.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.