-
Indlæg
-
Uha jeg syntes at det hele rykker tættete og tættere på nu.
43 dage til termin. Og hvis man regner derfra, hvor det er iorden at føde, jamen så er der 22 dage til.Jeg glæder mig selvfølgelig til at han vælger at komme ud til sin mor og far.
Men hold da op, hvor er jeg bare nervøs, eller vil hellere sige bange 🙁
Samt at der dukker 1000 spørgsmål op.Hvordan reagerer jeg?
Hvad med Michael?
Mon der sker noget under fødslen, evt hvad?uha. Ville så bare høre, om det er noget i andre også gik og tumlede med hen mod slutningen, og har i evt nogle råd til, hvordan man lige kommer “videre” og kan begynde at nyde den sidste tid. ?
Mange knus Katja.
Jeg var lidt nervøs for fødslen og tænkte på hvordan det mon skulle gå men inden jeg havde set mig om havde jeg fået en meget alvorlig svangerskabsforgiftning, der gjorde at jeg blev indlagt og fik akut kejsersnit. Så tankerne nåede ikke så langt.. 🙂
jeg kender det godt.. de tanker kommer engang imellem allerede.. men ellers tager jeg det egentlig meget stille og roligt.. glæder mig helt vildt til h*n kommer ud, men for søren da hvor jeg nogle gange frygter at skulle føde..
jeg var vildt nervøs for fødslen anden gang, var så bange for den sku ende med ks. selv om første fødsel gik efter planen, men det har altid været min største frygt at det skulle ende med ks.men da den først gik i gang nåede jeg jo ikke at tænke over det. 1 time og 40 min efter var ida jo født.
Jeg har også tænkt meget over det, det er jo normalt.
Men jeg er heller ikke bange for det.. går det skidt, så går det skidt, er der jo ikke noget at gøre ved det.. det er bedst bare at tage en dag af gangen. Og ikke male fanden på væggen. Hvem ved? måske går det rigtig godt jo 🙂 sådan ser jeg på det. Og når fødslen er gået i gang tager man jo også et minut af gangen.. 🙂Tror rigtig mange har de tanker 😀
De gik ikke over hos mig. Men blev mindre og mindre jo tættere jeg kom på terminen. Underligt 😉
De sidste uger gad jeg bare ikke mere, og ville bare have hende ud. Og tror min frygt forsvandt rigtig meget der. Det sidste forsvandt da den første ve startede. Nu ville jeg bare have dette overstået så jeg kunne stå med min lille pige i armene 😀
Jeg glæder mig til fødslen. Frygter virkelig intet. Glæder mig til at have ondt og have veer, hvor lyder det dog dumt. Men jeg glæder mig til at se om jeg kan tage veerne som en hjælp og en styrke, og mærke at de hjælper min krop. Jeg glæder mig til at se om jeg kan være stærk og gå igennem fødslen uden smertelindring, udover varmt bad og lattergas, for så ville jeg bare være SUPER stolt af mig selv. Og glæder mig bare til det hele under fødslen, og til at se hvordan Lennert tager det hele. Så jeg har det nok ligesom dig, bare med mere glæde end frygt.
Ja jeg tror sørme det er helt normalt at have det sådan. Jeg har selv 61 dage til terminsdato, og jeg tumler også med de samme spm. som dig. Og man ved jo heller ikke om barnet vælger at komme ud før tid etc. så der er mange spm. man lige har kørende rundt i sit hoved.
Men glæder mig nu også til det hele er “overstået” og man kan sidde med sit lille barn i armene 😛Det er helt normalt at blive bange og evt. frygte en fødsel.
Jeg valgte dog i midten af graviditeten at jeg ikke ville være bange, men glæde mig til fødslen i stedet.. Det er en kæmpe oplevelse og virkelig en skam hvis man ikke får glædet sig lidt til den 🙁
Og da fødslen endelig gik i gang havde jeg alligevel ikk tid til at blive nervøs eller være bange!!! Det eneste jeg fokuserede på var smerterne og vejrtrækningerne 😀
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.