-
Indlæg
-
Jeg har idag efter en uges overvejelse og meget “pres” fra min mor valgt at sige ja tak til at skulle i mødregruppe… – Det er som sådan også fint, og jeg ved også det er godt for mig og naya at komme ud blandt andre… Helt sikkert…
Jeg har bare et super træls problem… – For da jeg generelt ikke kender særlig mange med børn, som jeg kan dele mine nye forældrerolle med, så har jeg aldrig været god til at møde nye mennesker… Jeg er VIRKELIG bange!!! Ved egentlig ikke hvad jeg er bange for, kan jo som sådan bare tage hjem eller gå hvis det ikke er mig… men fra nu af og til første sammenkomst, nager det mig.. med tanker Hvad nu hvis.. og en masse negative spørgsmål…
Er jeg den eneste som har det sådan?? – Jeg vil jo vildt gerne, er bare “bange” for at skulle afsted…!
Nogle gode råd, så jeg kan slappe mere af:)Vi mødes stadig i Victors mødregruppe, men kun hver anden måned og det er ok, det er sjovt at følge de unger som man har kendt fra de var få måneder. Jeg havde stor støtte af den mødregruppe da der var ældre mødre med. Nu er jeg selv blevet lidt ældre og i den nye mødregruppe kan jeg som andengangs mor være “den kloge”.
Sådan har jeg også haft det i rigtig mange år, og er gået glip af utrolig mange ting pga. det. 🙁
Og det var faktisk beslutningen om at komme i mødregruppen der blev vendepunktet for mig.Jeg havde det rigtig dårligt med at skulle derhen, og var faktisk nervøs allerede før jeg havde født. 😕
Jeg sad en aften og var rigtig ked af det, og tænkte at jeg håbede at min datter ikke ville have det på samme måde når hun blev større, og det gik pludselig op for mig at det jo var mit ansvar at være et godt forbillede.
Jeg kan jo ikke sige til hende at hun skal elske sig selv, og tro på sig selv, når jeg ikke selv gør det.Så jeg tog beslutningen at tage derhen og det viste sig at de var rigtig søde, og vi ses stadig en gang om ugen, og jeg glæder mig hver gang.
Og det gav mig mod til at springe ud i det når der var noget jeg følte ubehag ved at skulle. 🙂Bl.a. er jeg startet i træningscenter (noget som jeg aldrig før har turdet, men har drømt om i mange år) jeg har været til babysvømning (i svømmehallen for første gang i 12 år!) har valgt selvalgsfag som betyder at jeg mange gange skal tale foran en masse fremmede mennesker, og så har mødt to rigtig søde piger herinde fra, noget som jeg ALDRIG ville have gjort tidligere.
Og i takt med at jeg gør disse ting vokser mit selvværd, og jeg bliver faktisk stolt af mig selv, og det begynder at blive mere naturligt for mig bare at gøre disse ting. Faktisk
Så jeg vil selvfølgelig også opfordre dig til at tage afsted, og håber du vil opdage at du kan mere end du måske lige går og tror 🙂
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.