I dag sidder Marcus og jeg og leger på hans nyopryddede værelse 😉 Kan høre at nogen kalder på mig nede fra legearealet under vores altan. Det er Nora, Rafel og Saynab (Saynab er Alauis lillesøster – de to andre hendes veninder) De siger at de har fundet min cykel.. Tænker straks ahh mon dog.. Mille og jeg har trods alt ledt hele Thisted rundt mere eller mindre.. Så tænker at det nok er for at få os med ud på legepladsen. De siger at den er ovre på den lille legeplads. Så jeg skifter Marcus og jeg går ned og låner underboens boltsaks – Just in case.. Vi går derover – der er ca 50 meter og imens siger de at den i hvart fald havde en grå stol som min – tænker jaja det er 90 % af alle cykler med stol jo her i Thisted. Så siger de at den har varekurv, er grøn og har rødt på stolen! Jamen det er jo min tænker jeg.. Da vi kommer frem står den der!!!!!!
Den er låst, men det klarede saksen lige 😛 Så vi legede lidt på legepladsen og nu står den LÅST med min underbos ekstreme lås nede på hans terasse..
Hold da op hvor er jeg bare glad for de tøser!! :heart:
Så i morgen vil jeg ned og købe en barbie dukke til dem hver som tak