Er det mig som der er barnlig?? eller??

Jeg har en søster på 20 år snart.. Da jeg har været storesøsteren har hun altid set op til mig.. taget mit tøj og kærester da vi var yngre.. ja bare altid prøvet at være bedre end mig.. altid.. derfor har vi altid haft et meget dårligt forhold til hinanden… Jeg sagde til hende at mig og min kæreste prøvet at blive gravide, vupti så var hun gravid.. det blev jeg meget jaloux over.. for vi havde prøvet i 1 år før der var gevinst.. og så blev hun det første gang, det skal lige siges at hun har fået 3 aborter før hun fik sin datter.. og jeg har den holdning, at ja, man må godt få en abort, men 3?? er lidt mange.. når man kun var 19 dengang.. Nå men så lige inden hun skulle føde begyndte vi at snakke sammen.. jeg blev endelig gravid.. og vi har haft et skide godt forhold siden.. indtil nu….
Jeg har været sammen med min kæreste i 2 år snart.. har VERDENS bedste svigerfamilie.. da hun fandt ud af det, sagde hun til mig: Jeg vil også ha dem som svigerfamilie! Tænkte ikke videre over det.. men så pludselig blev hun kæreste med min kærestes bror ”R” hun blev gravid IGEN med et uheld.. fik en abort.. og de slog op… der gik noget tid.. Nu har hun så fundet sammen med min kærestes anden bror! Hun sagde til mig: Jeg vil gøre ALT for at komme ind i den familie!!!!!

Nu er det så sån, at jeg er blevet mega jaloux!!! Kan ikke klare synet af hende mere.. gider ikke at hun er derhjemme når vi kommer.. gider ikke at de holder hendes datter (som ikke er deres barnebarn!) De har Lukas.. men han er jo så lille, kan ikke noget, men det kan ”L” Hun er 9 mdr og kan både ”snakke” og grine.. blir bare jaloux.. Hvad med Lukas?? Husk lige ham!

Er bange for at hun endnu engang kommer og ta’r det som der er MIT!

Og nu er spørgsmålet… er jeg barnlig? eller er det forståeligt nok? 🙂