-
Indlæg
-
Hvis man kan kalde dem det…
I sidste weekend sku jeg passe en venindes hund fra lørdag til søndag som kom med åndsvage undskyldninger så det endte med jeg passede den til mandag mod min vilje! Fedt!!!…
Men er jeg stærk nok til at vælge hende fra? Neeej.. Og har ik engang fået en undskyldning.Idag sku jeg ha en veninde og hendes bette søn på besøg så mig og min datter var nede og handle stort ind og lavede en lækker lagkage til os..
Gjorde også hovede rent.. Det var meningen hun sku i jysk kl 10 og så komme bagefter… men hørte intet fra hende!
Min datter blev ved med at spørge til hende men det eneste jg ku sige var “de ringer når de er på vej”… men de har ik ringet… Og hun tog ikke sin tlf..
Nu er hun så på facebook og skrev til hende jeg er ked af det og skuffet over hende.. Og så sir hun bare at hun troede jeg var sur pga noget jeg skrev til hende igår som på ingen måde KAN forståes negativt…
.
Eeeeej hvor er jeg ked af det over folk er sådan over for mig..
Har ingen veninder seriøst…. Hvis man ska regne med dem man ses med, snakker med, fortæller hemmeligheder til osv…. INGEN!Er mutters alene…. Blir ved med at holde fast i de dårlige veninder…. Og give dem chancer på chancer og hjælpe dem med tykt og tyndt!!
Hjælp 😥 😥
Pyhh det gør mig ondt, jeg kan godt forstå det er vanskeligt at afbryde venskaber, specielt hvis det betyder man ingen har tilbage og føler sig ensom. Men samtidig skal du bare heller ikke finde dig i den behandling.
Som andre også har skrevet er du velkommen til at sende en pm. Jeg vil meget gerne snakke med dig og sådan, hvis du har lyst til det.
Jeg vil sende dig en masse kram og tanker.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.