hvad er det ved mig??

Vitus går på plaskeholdet, og det er altid mig der er med. Vi kommer i god tid, jeg sætter mig i svømmehallen ( forskellige steder, f.eks midt i det hele, eller ude ved siden).
jeg hilser altid pænt på folk og forsøger at snakke til folk der sætter sig i nærheden af mig.. sådan nogle samtaler om hvor længe man har gået der og om børnene kan li det, hvad man laver til hverdag og sådan.
Men alligevel har jeg meget svært ved at få en permanent kontakt. altså det er mig der snakker til folk, de svare venligt men så går det istå igen.

har så “kastet mig over” en mor der var ny på holdet, og kom alene. Vi snakkede rigtigt godt om ferieplaner og sådan. Jeg var helt opløftet da jeg gik der fra!.

men nu er ferien overe og jeg så hende komme i dag og sætte sig ved to kvinder der kender hinanden fra skole, og så kunne de tre sidde og snakke uafbrudt i den halve time vi var der!.

de hilser pænt på mig, men jeg må jo gøre et eller andet der gør at de ikke vil snakke med mig. jeg ved virkeligt ikke hvad?. snakker ikke om psyke eller noget og jeg siger også at jeg er hjemmegående fordi vi har valgt det og ikke at jeg er pensionist..

hvad er det ved mig der gør at man ikke føler man kan snakke med mig??
hvordan ser i der har mødt mig?

gode råd modtages med kyshånd!