Måske alene-mor

Pu ha’ hvor skal starte…

Min kæreste og jeg har i et stykke tid nu haft en del problemer i forholdet. Vi har op til flere gange været ved at gå fra hinanden, på trods af at jeg er gravid (26 uger) og vi egentlig stadig elsker hinanden. Der er efterhånden bare sket så mange dårlige ting for forholdet, at det snart ikke længere kan lappes på mere. Nu er planen den, at vi om en uge bliver kontaktet af noget parterapi, for at se om der virkelig ikke ER mere vi kan gøre. (chancerne herfor virker dog utrolig små)

På den ene side kan jeg godt se at det snart ikke kan køre længere ud, og derfor må stoppe, og på den anden side så er det jo SLET ikke dét jeg ønsker.

-Jeg tænker meget over dét måske at skulle være alene mor, men den sidste del af graviditeten, og ikke mindst fødselen, samt efter jeg har født, skræmmer mig utrolig meget.
Det var jo slet ikke sådan man havde regnet med det (måske) skulle ende.

Er der andre herinde som er blevet alene under graviditeten, og hvordan klarede i det at være alene op til- og efter fødselen? -samt selve fødslen?