Hej Tøser!
Så har jeg endnu en gang brug for Jeres hjælp! 🙄
Kæresten og jeg er nu igang med at planlægge Bassens dåb. Vi har endnu ikke et navn, men hvis han skal kunne passe kjolen, så bliver vi nødt til at komme igang med alle de praktiske ting nu. (Så håber vi navnet dukker op inden det går løs :-D)
Vi har besluttet os for at holde det søndag d. 15 november. Vi skal selvfølgelig starte i kirken og inviterer derefter venner og familie hjem til en let frokost (pastaretter, tærter, salater, pandekager med forskelligt fyld o.lign.) med efterfølgende kaffe og kage.
Jeg er bare virkelig lost med hensyn til invitationerne. 🙁 De standart invitationer de har i den lokale boghandel er ALT for kedelige. 😕 Har søgt lidt rundt omkring på nettet, men synes ikke rigtig jeg kan finde noget spændende. Har I nogle gode idéer til en invitation (både design og tekst)? Hvis I har billeder af Jeres, må I også meget gerne lægge dem op! 😀
Derudover skal vi jo også have dækket et fint bord og lavet nogle sjove/anderledes bordkort, så hvis I der har nogle idéer eller billeder vil jeg også meget gerne høre fra Jer!!!
På forhånd mange tak!