Dette er måske mest en tråd til drømmende singler som mig selv, men alle skal være velkomne til at drømme med.
Hvis du helt selv skulle beskrive din ideelle drømmemand, hvordan skulle han så
1) se ud
2) være
Det behøver på ingen måde være realistisk i forhold til, hvem man rent faktisk kunne score i det virkelige liv. Der er jo en grund til, at det hedder drømmemanden.
Jeg kan jo starte 😀
1) Jeg er mest til højere fyre (over 1.80), da jeg godt kan lide at føle mig lille og feminin. Han skal være veltrænet, have brede skuldre, store hænder og gerne en lidt bred kæbe. Altså være maskulin i sine træk, men uden at være pumpet eller bough i det.
Så elsker jeg halvlangt pjusket mørkt hår, evt. lidt krøllet og et par flotte brune øjne. En enkelt tatovering hist og her gør bestemt heller ikke noget, så længe den er flot.
2) Han skal være sjov og klog, have ambitioner for sit liv og være selvstændig. Jeg kan godt have en tendens til at være lidt dominerende, så han skal gerne kunne sige fra og give noget modspil. Så skal han gerne dele nogle af de samme politiske værdier som mig, bare for nemhedens skyld.
Han skal være social og glad for andre mennesker. Gerne være interesseret i at rejse og tilegne sig nye oplevelser. Og så skal han helst være ikke-ryger.
Åha, mon han findes derude?
Jeg håber I vil lege med på denne lille drømmeleg 🙂
Hilsen Emilie, som er lidt træt af at være single lige nu.
Jeg tror umiddelbart, at Christian Bale (Batman) og jeg ville udgøre et godt par
[/img]