Tiden flyver jo afsted det første år. Pludselig kan de små kravle, begynder at gå, tale osv. Og samtidig er der bare så stor forskel på dem, så lad os høre hvad dine i alderen ca. 9-12 mdr kan på nuværende tidspunkt samt hvad I laver med dem + deres måltider 🙂
Her kan jeg fortælle, at Adrian kravler lystigt derud af og har gjort det i halvanden måneds tid. Derudover går han ret stabilt med os i hænderne og er begyndt at rejse sig op af forskellige ting.
Han er en meget glad dreng, som har meget energi – så han elsker at lege, kravle rundt over det hele og der skal helst ske noget (y) Samtidig er en halv times nussen om morgenen bare det bedste 🙂
Han får flaske to gange i døgnet med MME ca 500ml alt i alt. Derudover får han havregrød til morgenmad, mellemmåltid, grød af en eller anden art til frokost (han VIL bare endnu ikke spise rugbrød selvom han bliver tilbudt smagsprøve hver dag) – mellemmåltid igen og aftensmad fisk, kylling, kartofler, lasagne, grøntsager mm.
Han sover 2 lure – en til formiddag og en til eftermiddag, begge af ca 1½-2 timers varighed og kommer så i seng ca kl 19 og sover ca 12 timer frem, kun afbrudt af sut et par enkelte gange i løbet af aftenen/natten sommetider.
Jeg elsker den alder her, synes der sker så meget. Han siger endnu ikke noget, kun alle stavelser som baba, mama osv osv – men han forstår til gengæld en del af ordene vi siger, kan man se 🙂
Lad os høre om jeres dejlige unger 🙂