Lav en miniolympiade næste gang du skal holde børnefødselsdag.
Det kan blive et hit både hos piger og drenge.
I denne artikel vil vi komme med en række forslag til, hvilke discipliner man kan dyste indenfor, hvordan man praktisk fører dem ud i livet, samt hvordan man ender med en masse vindere, der vil have haft det mægtig sjovt undervejs.
Klargøring inden børnene ankommer:
Opdel på forhånd fødselsdagsgæsterne i 2 hold. Spørg gerne barnet, hvilke børn der er dygtige i skolen og hvilke der er fysisk gode i skolegården, sådan holdene er nogenlunde lige fordelt med elevernes færdigheder.
Ting du skal bruge:
Sækkeløb: Stofsække (i en snæver vending kan plasticsække bruges under opsyn af voksne)
Smagstest: Madvarer, tørklæder/bind for øjnene
Flytte vand: Spande, plastickopper
Dart: Dartskive, pile (en træplade kan erstatte dartskiven og bliver rigtig fin med et hjemmetegnet motiv)
Grise-kast: Bamse/pose, sand.
Hvad er der på snoren: Snor/uigennemsigtige poser, tørklæder/bind for øjnene
Til sækkeløbet skal bruges to sække, helst af stof, men i en snæver vending kan sorte sække sagtens bruges under opsyn af voksne.
Til smagstesten skal bruges madvarer, de fleste kan sagtens være ting I allerede har i hjemmet (Sukker, vand, frugt, osv.). Børnene skal have bind for øjnene, disse kan klippes ud af et stykke stof eller man kan bruge mors tørklæder.
Til “Flytte vand diciplinen” skal bruges to spande og en plastickop.
Til dartskiven kan evt. bruges en træplade og pile hvis man ikke ligger inde med en dartskive.
Til grisekast kan man bruge en af børnenes aflagte bamser, de fleste børnefamilier har overflod af bamser og børnene vil sjældent opdage at der mangler en, ellers kan et hovedpudebetræk hurtigt syes om til en lille pose og fyldes med sand. Husk at sand er temmelig tungt, så måske er det ikke nødvendigt at erstatte hele bamsens fyld med sand.
Til “Hvad er der på snoren” skal bruges en snor eller uigennemsigtige poser til at gemme tingene i. Bruges snoren kan det være nødvendigt at hænge et tæppe over tingene så børnene ikke ser dem før/under legen.
Start olympiaden:
Hvert hold vælger deres eget holdnavn, lad dem bruge lidt tid på at diskutere og lad dem blive enige af dem selv. Det er en del af holdlegen. Når navnet er valgt skal de vælge et kampråb. Vil du gå skridtet længere, så køb teaterfarve og lad dem vælge hver deres holdfarve og mal dem med et par streger i ansigtet i holdets farve.
Når begge hold er klar åbnes mini olympiaden med en konkurrence hvor holdene er oppe mod hinanden, i dette tilfælde har vi valgt sækkeløb. Det styrker deres holdånd at starte ud med noget hvor de skal stå sammen som hold mod deres modstandere.
Når sækkeløbet er overstået går hvert hold med en holdleder, det vil sige en forælder. De starter med hver deres udfordring sådan at holdene ikke skal vente på hinanden mens de løser opgaverne, og de er færdige på nogen lunde samme tidspunkt.
Mini olympiade:
Afslut olympiaden med stil
Når alle opgaver er løst skal der selvfølgelig kåres en vinder.
For mindre børn er det vigtigt at der er præmier til alle.
I dette tilfælde har vi valgt at have to hold, og begge hold får præmier.
Guldmedaljer til det holder der får flest point og sølvmedaljer til det andet hold.
På denne måde er der ingen tabere, men blot et hold der fik flere points end det andet.
Lad være med at bruge ordet tabere, ingen taber, alle vinder! Er budgettet kan der købes en gave til alle, men ellers er medaljen (som sagtens kan være hjemmelavet) præmie nok i sig selv.
Tip: Er dit barn vild med en speciel ting i tiden, så brug gerne denne ting som inspiration til legene. Mit barn er i tiden vild med Club Penguin, som er et online spil hans klasse går meget op i, derfor har vi valgt at give nogle af udfordringerne andre navne. Sækkeløbet er blevet til pingvinløb ved at sy fødder i sækkene, dartskiven har fået form som en Puffle (en figur i spillet) og hedder nu puffleskydning og til grisekastet har vi valgt at bruge en puffle-bamse så vi nu kalder det pufflekast.
Tip: Hvis du ikke har mulighed for at afholde så mange udendørs aktiviteter, kan du fx. prøve at udskifte nogle af aktiviteterne med nogle indendørs discipliner. Det kunne fx. være hjemmelavet bowling (tomme flasker og en bold).
Efterlad en kommentar