Fora Fødsel LaKRISen’s fødselsberetning
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5418671
    LaKRISen
    1398 Indlæg

    Bedre set end aldrig – er der ikke noget om det 😉

    Det hele startede mandag den 3.maj, hvor jeg var 40+2. Karsten skulle tidligt op, da han skulle hente fisk i Hvide Sande til en 60-års fødelsdag oppe på kroen, som han tilmed selv skulle med til. Så jeg stod op sammen med Noah kl. 6.30. Der var da stadig INGEN tegn what so ever på, at lillefisen snart havde tænkt sig at dukke op 😕

    Noah og jeg får morgenmad, er i bad, får tøj på og sætter os ned for at se fjernsyn indtil jeg skal over med ham kl. 9. Omkring kl. 8.30 begynde der at komme nogle små veer, men jeg er stadig i tvilv om, hvorvidt det udvikler sig eller ej. Jeg afleverer Noah i dagpleje kl. 9 og tager efterfølgende op på tanken for at støvsuge og vaske bilen. Der er nu 8-10 min. mellem veerne og de varer 40 sek.

    Er hjemme igen kl. 10.30, hvor jeg beslutter mig for at ringe til Karsten. Han sidder i frisørstolen og er klar til at springe op med det samme og køre. Men beroliger ham og siger, at jeg nu godt tror, han kan blive klippet færdig og få købt en gave 🙂 På dette tdspunkt er der stadig 8-10 min. mellem veerne men de varer nu knap 1 minut.

    Karsten var kørt i firmabilen, så jeg kører efter ham op på kroen (cirka 20 km) i vores egen bil, så han kan få afleveret både fisk, bilen og gaven til fødselslaren. På tilbagevejen kører vi forbi og henter smørbrød, så vi kan få lidt lækkert og spise. Kan da godt mærker at veerne tager til, men de gør stadig ikke ondt, som degang med Noah. Vi er hjemme igen omkring kl. 13 og da er der cirka 5-6 min. mellem veerne og de varer 1 minut, men er stadig ikke særlig kraftig i styrke. Efter vi har spist, beslutter jeg mig dog for at gå op og pakke tasken og Karsten ringer efter sin mor, som skal hente Noah.

    Kl. 14 ankommer Karsten’s mor. Der er nu 4-5 min. mellem veerne og de varer over 1 minut. Karsten’s mor ser ret bekymret ud og mener det er tid til at tage afsted mod fødegangen. Jeg insisterer dog på, at jeg godt kan nå et bad først, da veerne endnu ikke er noget der ligner nær så slemme som sidst!

    Men efter lidt overtalelse fra svigermor og noget vrøvl fra Karsten om at ‘det er det han betaler sine skattepenge for’, kører vi afsted mod sygehuset. Klokken er da 14.30 og veerne, da stadig varer over 1 minut, kommer med 3-4 min. interval

    Kl. 14.50 ankommer vi til fødegangen. Der er nu 2 min. mellem veerne og vi bliver vist ind i modtagelsen. Eftersom der er vagtskifte snart, vil de gerne vente med at undersøge mig indtil den nye jordmoder kommer, så jeg ikke skal skifte. Sygehjælperen siger dog til os, at vi bare kan kalde, hvis veerne bliver for slemme og jeg gerne vil ind på en stue, hvor jeg kan lægge mig. Svarer at ‘jeg skal nok sige til, hvis der kommer presseveer.’ Hun kigger lidt spøjt på mig og siger, at hun nu håber på at få mig ind på stuen inden. Men jeg kan mærke hun står helt nede mod bækkenbunden.

    Kl. 15.00 beslutter de sig for at få mig på en fødestue alligevel, da de vist godt kan se det er lige op over nu. Jeg bliver undsøgt og det viser sig at jeg er 8 cm åben. Kort efter hun har undersøgt mig går vandet. Kl. 15.15 tager presseveerne så over. I starten havde jeg lidt svært ved at presse med, men jordmoderen guider mig rigtig godt.

    Kl. 15.40 ser den smukkeste lille pige, så dagens lys. Med hende kommer en ordentlig skylle fostervand, som jordmoderen nær var blevet ramt af 😯 😆

    Hun vejede 3660 g og var 53 cm. Med det smukkeste mørke hår og mildeste, dybe øjne.

    Jeg fik en lille 1. grads bristning, som dog ikke var nødvendigt at sy. Så alt i alt virkelig en DRØMMEFØDSEL 😀

    Den stolte far

    Den stolte (men kvæstede mor)

    Fået tøj på og klar til at tage med hjem

    Vores lille skønhed <3

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.