Meget forsinket og lang fb+billede

Jeg skulle sættes igang da jeg havde graviditetssukkersyge, og de frygtede en stor baby.
Jeg glædede mig til at blive sat igang, for jeg havde haft meget slem bækkenløsning siden 6. graviditetsuge. Men ikke alt gik som forventet 🙁

39+6 – 3. Maj
Jeg var til undersøgelse på svangreambulatoriet med henblik på igangsættelse, de sagde jeg var blød, og så fik jeg en tid til at få lagt stikpille dagen efter.
Da jeg kommer hjem fiinder jeg ud af at slimproppen er gået og håber at det er tegn på snarlig fødsel, men snydt blev jeg.
Om aftenen får jeg småveer men det havde jeg haft siden 29. April.

40+0 – 4. Maj (Min længe ventede termin)
Jeg møder op på igangsættelsesafdelingen på Skejby Sygehus kl 13.30
Jeg venter et stykke tid før vi bliver kaldt ind, jeg får at vide at min livmoderhals er ved at forkorte sig, så jeg tænker at det må være et godt tegn.
Jeg får påsat ctg i godt og vel en halv time, ingen tegn på snarlig fødsel, og så får jeg lagt en stikpille op og bliver sendt hjem. Vi tager ind til byen og går en lang tur, der får jeg så lidt småveer, og håber der sker noget i løbet af dagen. Vi tager hjem, og der sker så ikke mere end det.

40+1 – 5. Maj
Jeg møder endnu en gang op på igangsættelsensafdelingen på Skejby sygehus om eftermiddagen.
Denne gang får jeg lagt 2 stikpiller, og det er en jdm jeg kender der har byttet vagt for at gøre det ved mig.
På vej hjem begynder jeg at få småveer igen, men atter en gang sker der ikke mere end det 🙁

40+2 – 6. Maj
Denne gang møder jeg op om formiddagen og får lagt 2 nye stikpiller, og det viser sig at der ikke er sket så meget siden dagen i forvejen 🙁 Øv øv.
Men jeg får lagt de to stikpiller og bliver sendt hjem, med besked på at møde op på fg kl 17.30
Vi tager hjem og får sovet lidt inden vi skal på fg om aftenen.
Kl 17.30 er vi på fg og venter 40 minutter inden vi kommer ind. Der er travlt den aften.
Men vi kommer så ind omkring kl 18.10 og bliver undersøgt. Jeg er lige så åben så at lige kan komme til at tage vandet.
Kl 18.20 er vandet taget.
Kl 18.25 begynder jeg at få veer, og inden for et kvarter bliver de noget kraftige men de varer ikke så lang tid, men de kommer ofte. Jeg kan se jeg har grønt fostervand, men min jdm tager det ikke alvorligt. Jeg får lov til at komme i brusebad da jeg kommer ind på en fødestue, og det hjælper en del på smerterne.
Kl 20.35 kommer jeg ud af brusebadet da jdm synes at der er et eller andet med barnets hjertelyd, så hun vil gerne have kørt ctg.
Kl 20.45 påsættes der ctg grundet bekrymring ang hendes hurtige hjertelyd.
Kl 21.15 2,5 cm åben. Og veerne kommer i vestorm.
Fra kl 21.15 til kl 01 er meget sløret pga af latterrgas og mange smerter.

40+3 – 7. Maj
Kl 01 anlægges epiduralblokade. Men den har bare ingen virkning. Det eneste den gør er at dæmpe smerterne i venstre side, hvilket gør at jeg får dobbelt så mange i højre side 🙁 Og jeg har bare så mange smerter, og veerne kommer oven i hinanden, så det er svært bare at trække vejret.
Kl 02.16 Anlægges S-drop da de ikke synes at mine veer er kraftige nok, så de håber droppet hjælper. Men det har næsten ingen virkning.
Kl 03 er jeg 3 cm åben, det går langsomt fremad.
Kl 05.30 forhøjer de S-droppet, og fy for den det begynder at gøre ondt, ønsker det snart er ovre, for vil ikke mere.
Desuden er jeg nu 4 cm åben så er endelig i aktiv fødsel. Yay tænker jeg. Jeg tror det begynder at gå hurtigere fra nu af, men snydt blev jeg da.
Kl 06.30 Anlægges en ny epiduralblokade og den virker heller ikke, så et kvarter efter kommer narkoselægen og anlægger den en tredje gang, men stadig uden held 🙁
Nu har jeg virkelig lyst til at give op og sige jeg ikke vil mere, men så tænker jeg på den lille baby derinde. Og det giver mig lyst til at fortsætte.
Kl 07.15 er jeg kun 4,5 cm åben og kigger opgivende på jdm.
Kl 07.30 tager de en blodprøve fra hendes hoved, og den ser vist okay ud, så jeg får lov til at forsætte fødslen.
Kl 08.30 fordobler de styrken i S-droppet, og jeg siger stop, men jeg har intet valg, for de siger at det går for langsomt og der skal skre i tingene. Jdm siger at vi giver maks en time til at sætte gang i tingene.
Og så prøver de for fjerde og sidste gang at lægge en ny epiduralblokade, men den vil heller ikke virke, så jeg er bare uheldig, og narkoselægen forstår det simpelthen ikke.
Kl 08.45 tager de igen en blodprøve fra hendes hoved, og de siger at tallene er begyndt at dale, så babyen skal til at ud.
Kl 09 bliver der slukket for S-droppet og jeg får at vide at der nu er dømt akut kejsersnit, og så begynder jeg ellers bare at tude. Jeg ville ikke have det, men jeg havde intet valg, for det var for den bettes skyld.
Kl 09.15 køres jeg på operationsstuen og bliver gjort klar.
Jeg får antibiotika, fordi det er en del timer siden de tog vandet, får at vide at jeg har langvarig vandafgang.
Jeg får det der hedder et anden grads kejsersnit, og det vil sige at babyen skal være ude inden 20 minutter, men der går lidt længere.
Jeg skal jo så have lagt en spinalblokade, og da narkoselægen lægger den, siger hun at hvis den ikke virker, så siger hun op, og så kom alle til at grine lidt.
I venstre side virker den med det samme, men der går yderligere 1o minutter før den virker i højre side, og lige inden den virker begynder de at blive bekymret om jeg skal lægges i fuld narkose, men den begyndte at virke og så begynder de at skære.
Kl 09.53 kommer min Stephanie til verden og moderkagen er født kl 09.54.
Min jdm tager hende og viser hende til mig, og så går de ud i børnerummet og ordner hende.
Imens bliver jeg gjort færdig og hæftet sammen, men halvvejs kommer de ind med Stephanie og en assistent holder hende ved siden af mig 🙂 Og jeg begynder næsten at græde for nu er mit lille vidunder kommet ud 🙂
Hun får først 9 i apgar og bagefter 10, så det var bare super, og jeg mistede 500 ml blod.
Hun vejede 3700 gram og var 52 cm lang. Nu her 10 uger efter vejer hun 5600 gram og er 61 cm lang 🙂

Den dag idag græder jeg bare ved at tænke på hele forløbet. Synes det var så forfærdeligt og frygter at skulle føde nogensinde igen. Men jeg skal heldigvis snakke med min fødselsjordemoder om forløbet om 2-3 ugers tid. Og det tror jeg vil være rigtig godt for mig.

Og selvfølgelig lige et bar billeder.

Her er hun et par timer gammel:

Her er hun fra igår: