Puha hvor er det hård.
Mohammed og jeg gik fra hinanden for lidt over en uge siden.
Om dagen er det fint nok, men om aftenen/natten kan jeg bare ikke holde tårene tilbage.
Jeg syntes godt nok det er hård. Havde helt glemt at det var muligt at være så ullykkelig. Jeg hader og savner ham bare så meget.
Ved ikke hvad jeg vil med det her indlæg, har bare virkelig brug for at komme ud med det. Sidder bare og græder snot.