Dét der med at være hellig..

Ja, dét at være hellig..

Der er tit her på nettet – især sider for os mødre, at man bliver kaldt hellig eller bange for at skrive noget, for at blive hakket ned eller udsat for “de andre der er hellige”…

Hvorfor er man hellig ligeså snart man ikke gør det på samme måde eller synes det er helt forkert gjort det vedkommende har gjort? (Selvfølgelig skal det komme til udtryk på en pæn måde)

Men fx synes jeg det er uansvarligt at forlade et barn der er i bad, også selvom det er 10 sekunder – for der kan lynhurtigt ske en ulykke.
Eller et barn der ligger på puslebordet – det villejeg heller ikke forlade i 2 sekunder.

Jojo – jeg har da vendt ryggen til William i nuværende alder, så jeg er ikke et hak bedre end folk der gør det samme eller forlader deres barn…
Men hvis jeg kommer med min mening, er jeg faktisk tit blevet kaldt “Så skide hellig”…

Det har jo ikke noget at gøre med at være hellig – men blot at man har hjernen med sig!

Jo, jeg laver selv fejl her og der – det gør vi alle vel.. Men man er vel ikke hellig fordi man godt kan se det ikke er særlig smart gjort og så nævner det for vedkommende?

Jeg blev også kaldt hellig fordi jeg var efter en ven, der havde siddet i en bil hvor føreren havde røget hash! Min ven sagde at føreren jo ikke var skæv mere og det var flere timer siden de havde røget – DON’T FUCKING CARE! Manden var stadig påvirket, og det var uansvarligt af dem begge at sætte sig ind i den bil – og min ven burde dælme da ha’ stoppet op og sagt nej.. Også til føreren!
Tænk hvad der kunne ha’ sket! Puha..

Men selv i dén situation blev jeg kaldt hellig?!? Det har vel heller ikke noget at gøre med at jeg er hellig.. Eller har det?

Hvornår er man hellig og hvorfor er nogen folk så skide hurtige til at kalde andre for hellige?