Er et barn plaster på såret?

Jeg har længe gået og tænkt over dette her.

Både herinde og IRL ser jeg mange hvor forholdet skrænter, flere snakker om at gå fra hinanden. Ikke alle er derude hvor de overvejer at slutte forholdet, det kan også være hvor den ene part i forholdet har problemer på den ene eller den anden måde eller man i forvejen har et barn psykisk/fysisk handicappet, der kræver meget!

Og alligevel vælger de at få et barn mere…..

Gør et barn virkelig det hele lyserødt igen?
Gør det alting meget nemmere og bedre at få en mere?

Hvorfor ikke koncentrere sig om at få forholdet op at køre eller om det barn/børn man har i forvejen?

Dette er blot en undring!