Er overspisning i graviditeten kulturbetinget?

Inspireret af en anden tråd kunne jeg godt tænke mig at høre, hvorvidt I mener om overspisning/indtag af “mærkelige” fødevarer i graviditeten er kulturbetinget?

Jeg bed virkelig mærke i, at kvinder i Thailand med spædbørn ved brystet i mange tilfælde var superslanke og ikke lignede nogle, der havde frygtet at gå på badevægten under graviditeten. Og tendensen er samme steder i andre dele af verden – fx bliver jeg altid slået af hvor mange smækre mødre, der har helt nyfødte børn i deres fikse minibarnevogne i Italien. Selv om barnet næppe kan være mere end et par måneder, har moren klemt sig ned i et par jeans str. 27. og har altså ikke et par dansehåndtag stikkende ud over linningen.

Selvfølgelig er der undtagelser, men mit indtryk er, at kvinder andre steder i verden ikke spiser på samme måde som danske kvinder gør under graviditeten. Vi er i hvert fald opdraget med myten om “at man gerne må spise for to” undervejs i graviditeten og jeg tænker lidt, om man lader mange hæmninger ryge hvad angår madindtag, fordi man kan henvise til sin graviditet som årsag (uanset hvor reelt det er eller ej)?

Hvad mener I?