Ungmor er dejlig! MEN…

Hold kæft hvor jeg savner tætte veninder 🙁 I ved… Den veninde der bare ringer for at høre om jeg kommer forbi til en kop kaffe og en leg med ungerne, eller hører om jeg vil med på tøsetur…. Jeg har aldrig haft mange tætte veninder, men få jeg satte pris på… De faldt så fra mange af dem da jeg blev mor for 5 år siden, resten er faldet fra hen af vejen…
Så sent som i forrige uge finder jeg så ud af min såkaldte bedste veninde snakker skrald bag min ryg og da jeg konfronterer hende bliver det værre og hun har siden da ikke snakket til mig, og jeg har heller ikke snakket til hende da jeg synes jeg fortjener en undskyldning som jeg højst sandsynligt aldrig får….. (hun kører normalt med mig i skole fordi jeg tilbød det i sin tid, men det har aldrig været en fast aftale da hun sagtens selv kan komme i skole uden min hjælp, men pludselig er hun begyndt og FORVENTE det synes jeg ikke er fair, og hun har gået og snakket bag min ryg om at det er for dårligt at der er nogle dage hun ikke kan køre med mig)
Jeg har prøvet og bilde mig selv ind jeg ikke har brug for veninder, men det har alle jo et eller andet sted, nogen og tude hos, nogen og grine hos og ikke mindst nogen man ved hvor man har når man har brug for det!
Savner bare veninder med børn! 🙁 Nogen min datter kan komme til at lege med og glæde sig til at se(I hendes børnehave er der ingen forældre der rigtig vil snakke med os omkring legedage fordi vi er 10-15 år yngre end nogen af dem)

Ved ikke rigtigt hvor jeg vil hen med det her indlæg… Bare brok i guess…. Men til gengæld hvis i har læst det her igennem fortjener i et klap på skulderen! >_<