7 uger siden.

Har ikke talt med så mange mennesker om det her, nok mest fordi jeg har meget svært ved og forstå det i nu, og alle mest de følelser der er kommet frem.

Men altså i morgen er det 7 uger siden at jeg havde politiet til og stå og banke på min dør. Jeg havde heldigvis min bror på besøg den aften. Og ingen af os var i tvivl om hvorfor de var der, og rigtigt nok kom de for at fortælle os at vores far var fundet død i hans lejlighed.
Vi har ikke haft meget kontakt til ham, faktisk er det 6 år siden jeg sidst har set ham. Vi har ikke haft et nemt far/datter forhold og min bror havde et endnu værre forhold til ham. Men alligevel begynde jeg at græde at de fortale det, havde ikke i min vildeste fantasi troede at jeg ville blive påvirke af det. Jeg tænke hele natten over om jeg ville stå for hans bisættelse, ville komme til og stå for det alene fordi min bror havde bakke ud.
Jeg valge at jeg helt sikkert ville ha det bedre med mig selv fik jeg gad ham et rigtigt farvel. Og den beslutning har jeg bestemt ikke fortryd, men det har været en hård tid med mange op og ned turer.

Fik lidt luft nu.
Med venlig hilsen Freja