Så fødte jeg – nu med billede

Kære Alle.

Den 7. december kom min lille Hubert til verden. Ja, jeg fik en dreng til – og hvor er det da bare fedt! Selvom jeg ved, jeg aldrig bliver mormor, så elsker jeg, at jeg har hele huset fuld af drenge.

Nå, men natten til d. 7. der vågner jeg klokken 2 fordi jeg har lidt ondt i maven, men det er jo sket mange gange i den uge, jeg gik over tiden, så jeg lagde mig til at sove igen. Klokken halv fire vågner jeg igen og klokken 4 beslutter jeg mig for at stå op, fordi jeg kan ikke sove igennem veerne. Klokken halv fem vækker jeg stefan, fordi jeg kan godt mærke, vi bliver nødt til at have fat i farmor og farfar sådan forholdsvis hurtigt. Problemet er bare, at Aron jo kan huske, jeg sagde, vi skulle fejre fødselsdag for far, så inden Aron bliver hentet, der må jeg stå og varme pandekager, hente pakker og få sunget noget fødselsdagssang for far. Behøver jeg at fortælle, at det var meget kaotisk *GG*

Nå, men Aron var ude ad døren klokken seks, og klokken 7 sidder vi på sygehuset og venter på at blive undersøgt. klokken halv otte får jeg at vide, at jeg har åbnet mig 5 cm og bliver kørt på fødegangen, hvor jeg får lov til at komme i et varmt kar. Det skulle jeg nok ikke have gjort, fordi klokken 9 bliver jeg undersøgt og der har jeg kun åbnet mig 6 cm. Jeg får så lavet sådan en hjertelydsstrimmel klokken kvart over 9, og den er jordmoderen ikke helt tilfreds med, så hun vil gerne have, at jeg får vestimulerende drop, fordi hun vil gerne have Hubert ud, inden han bliver for træt. Her begynder jeg at gå i panik, fordi jeg var sikker på, der var noget galt. Altså, jeg havde kun haft sådan rigtige veer i små 6 timer og var kun 6 cm åben her, så jeg var faktisk pænt bange her og selvom jeg synes, at veestimulerende drop var guds gave til mig, da jeg fødte Aron, så var jeg ved at gå så meget i panik med Hubert, at jeg virkelig havde svært ved at arbejde med veerne, så havde okay mange smerter her.

Klokken 10 helt præcis får jeg det vestimulerende drop og klokken 10:30 undersøger hun mig, og beslutter sig for, at hun vil prikke hul på vandet. Det gør hun 10:45, hvor jeg får at vide, at jeg har åbnet mig små 7 cm, og lige efter hun siger det, der får jeg presseveer. Min jordmoder tror ikke på mig, så hun tilbyder mig en sommerfuglblokade (????) og her bliver jeg sku lidt sur, for som jeg fortæller hende, så ved jeg sku godt hvad en presseve er. Og jeg bliver virkelig bange, fordi jeg netop kun havde åbnet mig 7 cm. Hun mærker mig igen og går i panik, fordi jeg har på under 2 minutter åbnet mig 3 cm og er nu i fødsel UDEN noget er gjort klart. Det tager hende 6 presseveer at få gjort klar – presseveer, som jeg skal gispe mig ud af (!!!!!) derudover bliver jeg viklet ind i slangen til vedroppet, så det er først på 7. presseve, at jeg får lov til at presse Hubert ud, men det gjorde jeg så også ret flot, fordi jeg nåede kun lige at ane 8. presseve, og klokken 11:11 var Hubert ude. Moderkagen kom faktisk af sig selv lige bagefter – hvilket jeg var rigtig glad for, for med Aron, der stod de 2 personer og trak i navlesnoren, for at få den ud.

Stefan var en utrolig glad og stolt far, som ENDELIG fik lov til at klippe navlestrengen.

Og så lige en afsluttende kommentar – kan huske, der var en tråd omkring vestorm eller veforløb – jeg ønsker aldrig nogensinde at føde på så få timer igen – hold da op det gjorde ondt *GG* men Hubert er ude og jeg er lykkelig, for elsker ham allerede overalt på jorden – og det samme gør jeg med Aron!

Knus Sofie :o) :love: :klap: