-
Indlæg
-
Inspireret af en anden tråd..
Tror det er et begreb jeg aldrig helt har forstået…
Da jeg var yngre, havde jeg nogle super gode og tætte veninde, og så nogle bekendte..Men jeg har aldrig haft en bedste-veninde…
I takt med jeg er blevet ældre, er der veninder som er komme, gået, blevet m.m. og nogle af de helt gamle veninder er forsvundet…
Jeg siger altid (og har altid gjort) hellere have 2-3 gode veninder, en én god..
Er jeg den eneste med den holdning?
Udover har jeg lidt det problem at jeg sætter høje krav til mine veninder, det kan måske være det er derfor jeg endnu ikke har mødt en som er blevet i lang tid… Jeg stiller aldrig krav jeg ikke selv ville kunne stå indefor eller gøre for en veninde, og det er heller ikke helt vildt store krav m.m.
(vi snakker loyalitet, ærlighed, hjælper når man kan osv.)Det betyder at når jeg møder nye potentielle veninder er jeg enormt nervøs…For at gøre noget forkert så veninden daffer… Synes det er svært at stole 100% på nye bekendtskaber, er bange for at blive løjet for, udnyttet og ikke mindst bange for at den veninde man har fået lige pludselig er væk… Dette gør at jeg har enormt svært ved at åbne op…
Ved ikke om jeg bare har været uheldig eller om jeg egentlig er alt for streng..Vil nok mene det er en blanding…
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.