Aldrig god nok…

Den følelse fik min far frem i mig i dag.. Og det er ikke første gang..

Jeg går på HF og har derfor skrevet SSO (Større skriftlig opgave) her i julen.
I dag fik vi så vores karakter, og det første jeg fik øje på var en masse 00’taller, og mit hjerte begyndte bare at galopere derudaf, men da jeg nåede frem til mit nummer stod der så 4 :klap: , og jeg blev virkelig glad, fordi jeg havde følt mig så usikker, da jeg har skrevet om design og popart.. Noget jeg ikke vidste en dyt om da jeg begyndte, men jeg har gjort mit bedste, det ved jeg!

En glad Susan ringer så til hendes far og fortæller at hun har fået 4!
Han siger så “Det er løgn, du lyver!” Jeg tror så at det er fordi, at han synes det er flot – men så siger han “Du har ikke bare kun fået et 4 tal.”
Jeg kan bare mærke tårerne maser sig frem, og at jeg får en kæmpe klump i halsen.. Han siger så ‘Nå, nu skal du da i hvert fald ikke have de træningssko, som vi havde snakket om”.

Og F*CK nu, de træningssko – det er jeg fuldstændig ligeglad med.. Men nej, hvor gjorde han mig ked af det. :græder: :græder:
Jeg er så træt af at sidde tilbage med den her følelse endnu engang om, at jeg ikke gør det godt nok..

Bare et ynke indlæg for mig… :usikker: