Hvorfor er børn så onde :-(

Øv altså 🙁

Der skal være fastelavn i Gustavs børnehave i dag, så derfor har jeg i fællesskab med Gustavs farmor, syet et super fint piratkostume til ham.

Han har bare glædet sig så meget til at skulle have det på, og man kunne bare se hvor stolt han var i morges da jeg stod og malede skæg på ham. Det er jo første gang at han skal til “rigtig fastelavn”, så han har bare været så spændt.

M ringer så lige her for lidt siden, og var rigtig trist, han fortæller at da de kommer ned i børnehaven, er der kun kommet store børn, og ingen fra Gustavs egen stue. De er alle iført købekostume, spiderman, starwars, supermand og lignende.

Da de andre børn får øje på Gustav peger de alle sammen fingre af ham og begynder at grine højlydt af ham og hans kostume. M fortæller bare at han bliver rigtig ked, bliver usikker og får tåre i øjnene :græder:

Puha, hvor gør det altså ondt har bare lyst til at tage ned og hente ham med det samme, men det nytter jo heller ikke at “flygte”.-

Ved at det for nogen kan virke som en “bagatel”, men Gustav kommer lige for DP, så jeg har ikke prøvet at ens barn bliver “drillet”, eller mobbet om man vil.

Blev bare så ked at jeg ikke kunne lade være med at græde, han er jo min lille dreng, og ingen skal gøre ham ondt.

– havde lige brug for at lufte lidt ud, for synes virkelig at det påvirker mig 🙁