Jeg er illoyal overfor veninde:0(

Here goes, mit første indlæg…

Jeg står i mit livs dilemma.
Der skal lige lidt forhistorie med, for at få hele sammenhængen i historien.

Fo nogle år siden gik min kæreste og jeg fra hinanden efter mange år og 2 børn. Han betroede til hele sin familie, at han var forelsket i en anden, dette vidste de i flere måneder, hvor jeg intetanende gik rundt og troede vi bare havde en lille krise.
Da han så endelig fik nosset sig sammen til at “slå op” (hans term!!), undskyldte hans søster mange gange, at hun ikke havde sagt noget, men de havde håbet han ville gøre det.

Nå, jeg ser så efterfølgende rigtig meget til hans familie, da vi jo har kendt hinanden i rigtig mange år. Det er han ikke særlig godt tilfreds med, men tough luck for ham 🙂 . Hans familie giver udtryk for, at han har skuffet dem og at han har forandret sig drastisk!

Hans søster går i mellemtiden også fra sin kæreste, eller de går fra hinanden. Søsteren og jeg har mange snakke om de dumme mænd og alt det onde de har bragt med sig.
En dag skal hendes eks så lave noget for mig… ja og her starter det store dilemma. I kan nok godt regne resten af historien ud.
Vi er blevet meget glade for hinanden og har set MEGET til hinanden… i skjul, for vores børn er jo fætre og kusiner og det hele er bare noget rod (så typisk mig at gå ind i sådan et umuligt forhold). Hvis man ser nøgternt på det, har vi jo al ret til at ses, men hvordan ville jeg selv have det, hvis en af mine bedste veninder var sammen med min eks… som jeg har himlet op om 1000 gange??!! Jeg har på intet tidspunkt fortalt noget som helst af det hun har sagt videre til ham, men kan jo godt se jeg er pi*** illoyal når jeg sidder og hører på alle hendes problemer med ham og jeg så samme aften ligger i hans arme.

Troede virkelig aldrig jeg skulle stå i sådan en “suppedas”, jeg er nemlig en meget meget pæn pige normalt, så min samvittighed har det virkelig virkelig skidt samtidig med, at jeg jo bare vil være sammen med ham hele tiden.

kan heller ikke rigtig forlige mig med, at mine børn skulle se mig være sammen med “onkel”, lyder bare vammelt…

jeres tanker for en penny 🙂