Årh så er det snart :S (angst)

Som i fleste kan se i min sinatur så er det her på onsdag at Alexander skal ind til sidste flydende viniblastin kemo kur, plus de tager hans pure-nethol kemo piller fra ham osse.
Det er den dag, vi for 3 gang skal prøve uden medicin!

I virkeligheden burde vi jo juble og danse over at det nu snart er slut, men i stedet er jeg hunde angst for de tager hans medicin 🙁

Sidste gang gik der ikke mere end 5uger før han igen viste tegn på sygdom, og yderlige 5 uger med ugelige kirtel scanning, blodprøver og røngenbilleder af kraniet før de endelig tog en lymfe ud ved halsen på ham, som ganske rigtig viste tegn på aktive celler igen, og endnu engang måtte vi starte forfra 🙁 Og denne gang havde skidtet sgu osse sat sig i knoglemarven, så vi startede forløbet ud med blod og blodplader hver uge og blodprøver hver anden dag 😕
Første tilbage fald endte ud i at han måtte have det der hedder en livsreddende kemokur, hvor han lå til kemo hver 3 uge, 6 døgn, 24/7…

Jaaa nu kom der så en længere forklaring men mit hoved er ved at eksplodere 🙁
Hvor mange gange skal der til inden han enten er rask eller de diagnostisere ham som kronikker?

Han er ved at nå en alder hvor han kan forstå meget mere end hvad han kunne får bare et år siden. Og jeg ved bare hvor hårdt det var for ham at han ikke måtte komme i børnehave, at han ikke måtte lege med andre børn eller komme med ud og handle. Og skulle han med nogle steder var han tvunget til mundbind for ikke at blive udsat for infektioner 🙁

Mit hjerte går i stykker vis han igen skal hele møllen igennem og skal tages ud af det lille sociale netværk han har fået nu, da han gerne må være få timer i børnehave om dagen nu, da han er isoleret med en lille flok af de samme børn dernede.

Er simpelthen ren og skær angst!