Skal sæddonation fortsat være anonymt?

Vi havde en heftig diskussion i samfundsfag i dag, som egentlig startede ud med om sæddonation skal forblive anonymt, eller om det nærmest er en menneskerettighed at vide “hvor man kommer fra”? Hvad mener I?

Derudover diskuterede vi sæddonation generelt. Særligt to holdninger kom klar til udtryk.

Er det fair, bevidst at sætte ét barn til verden uden at der er to forældre? Altså en mor og en far, som mange mener er “bedst” for barnet – frem for fx. to mødre?

En anden holdning var, at nogle undrede sig over muligheden for at man kan få “hjælp” af en donor – de forstod ikke hvorfor man så ikke adopterede i stedet, og derved reddede et barn samtidig med at få sit eget ønske om at blive forældre opfyldt? Tror dog at dette er pga. man gerne vil føre sine egne gener videre og så er adoption jo ikke lige en “bare liiiiiige”- situation.

Selv er jeg af den holdning, at de kære donore skal have lov at være anonyme. Ellers kan der jo pludselig står 10 børn og banke på vedkommendes dør – og det er jo ikke meningen :ohmy:

Dog ville jeg selv være led af, at jeg ikke vidste hvor jeg “kom fra” .. :usikker:

Hvad mener I, damer? 🙂