Det første år <3

Hvordan har jeres oplevelse været af barn Nr 1 det førse år.
familie livet og tilvæningen til det osv .. ??

Ja vi har nydt det..
Vi elskede hende fra første sekund, vi fulgte med i blade og alt hvad var bedst for baby..
vi begge led desvære af en Fødsels reaktion / depression.
vi skændtes meget, sloges til tider når hun var i dagpleje, vi græd og råbte, sagde forfærdelige ting til hinanden,
Kunne kun sammen i det øjeblik vi satte os sammen med hende, vores lille mirakel :love:

Det første år herhjemme har været hårdt,
at falde ind i de nye roller fra party mennesker til familie livet ..
manden følte i starten trods sin kærlighed til vores barn, ( og han har altid været en super far)
at dette var en fejl tagelse, han følte vi svigtede hende da vores økonomi ikke var den bedste, og vi i en alder af 19år. selvfølgelig ikke havde erfaring nok med livet, trods den store tur vi havde taget før hun meldte ankomst.
Hans følelse af afmagt og svigt,
førte til utroskab , og lange timer ved sin computer..
derved begyndte han endnu mere at føle han svigtede os.

Jeg elskede moder rolen fra første gang de lagde hende i mine arme, selvom jeg må indrømme min første tanke ved hendes ankomst var,
HVAD har jeg dog gjordt, det jo ikke en dukke, men et rigtigt barn, er jeg god nok til dette ??

Det var jeg, og mange vidunderlige timer vi har haft sammen, men følte mig stadig forvirret og glemt, ingen venner længere, dem der var aflyste alligevel atid når vi skulle ses,
flot, 19år og kedelig 🙁 ???
Jeg led desvære af denne sindsyge ide om at kommunen ville komme og tage hende fra mig, jeg slap hende ikke efter fødslen før større overtagelse,
jeg ville ikke gå ud med hende ( hun led af kolik ) kun på ubesette steder, af frygt for folk troede det var mig der forvoldte hende onde smerter ( ja ved nu dette er langt ude)
jeg Flygtede en dag med hende hjemme fra fordi nabo konen fik besøg af en fra kommunen ( dengang vidste jeg ikke hun var syg)
og mente straks at hun havde ringet til dem pga min søde piges forfærdelige kolik..
så gik en tur med hende i 5timer, af frygt for de tog hende,, jeg led under forfærdelig kretik af min mor ( som senere har indrømmet hun var for streng og meget jaloux over jeg i den alder kunne passe mit barn, da hun fejlede i at kunne passe sit dengang)
Mine første 8måneder med mit smukke barn, var totur..
græd frygteligt når jeg skulle amme hende til sidst, fordi jeg havde fået afvide smerterne skyldtes for meget mad [ Det gjorde det jo til at være min skyld, tænk at være skyld i den man elsker højere end noget andet i livet, at få smerter.. ] Dette blev også senere afvist , men så sent at jeg efter 5månede var stoppet med at amme ( holdt ud så længe pga tanken på den sundeste næring til hende) Folk kritiserede mig åbentlyst på gaden, de havde jo set De unge mødre !

Først en dag hos min svigermor, turde jeg få lidt luft for mine følelser..
og hun sagde..
: sødeste pigebarn, se tilbage på alle de ting du har gjordt for lillepigen, alt af overvældene kærlighed til hende. og din udholdenhed er misundelses værdig, Hvis du ikke er en god mor findes det ikke ..

. . .
Så alt hvad jeg gjorde var jo det rigtige ?
trods min paranoide tanke gang om at jeg ikke var god nok..

Endelig fred ..
nu skulle min mand og jeg så bare få det godt sammen igen, Virkelig glemt hinanden alt for længe ,,
vi har brugt mange måneders lange aftener på at snakke om vores følelser, jeg lærte endelig at tie stille og lytte til min mand, og ikke bare lytte men forstå ham ..
Det hele var så magisk, og er det stadig..
et skænderi herhjemme er nu måske en snerren og så snakker vi med det samme om det .. så er det slut,

I dag er min datter 16måneder ..
og alt er som i et eventyr, vi hygger og griner, og min mand og jeg kan sagtens komme hinanden ved, selvom lille pigen er vågen ..
vi er alt hvad jeg nogensinde havde drømt om ..
og hvad end der er sket, håber jeg bare det har givet os en ny visdom, at jeg måske en dag kan bruge dette til at hjælpe en anden der frygter sin titel UNG MOR ..

Jeg har længe haft brug for at få luft for alt det her, og herinde er det perfekte sted,,

Andre hvis første år, også var præget af titlen ung-mor !
eller andre former for problemer..

Jeg ved nu det er vigtigt at sige noget, for det er for hårdt at frygte man er en dårlig mor eller far.
især når dette ikke er tilfældet. :blink: