-
ForfatterIndlæg
-
22. marts 2011 kl. 20:18 #5434632
Montana
349 IndlægJeg har prøvet at få fat på min datters far hele dagen fordi han har bedt mig tage vores datter på lørdag og så ville jeg gerne lige vide hvordan og hvorledes… Han har sendt mig sms’er flere gange og hver gang har jeg bedt ham ringe eller selv prøvet at ringe ham op, fordi jeg ikke har forstået hans sms’er og jeg bare gerne ville have lavet en klar aftale…
Nu har jeg lige fået en sms fra ham, at han ikke kan snakke, fordi han er i Barcelona??!!
Er jeg meget urimelig, når jeg synes, at han burde informere mig om det, når han tager ud af landet? Eller rager det ikke mig? Tænker bare på, hvis der sker noget med vores datter eller mig for den sags skyld… så er det da bare rart at vide, hvor han er?!
Kan bare mærke, at jeg bliver enormt ked af det… Nok mest fordi, at jeg ikke forstår, at han ikke deler sådan noget med mig… Ikke at han skal spørge om lov eller noget, men bare fordi, jeg synes det er så underligt, at skulle dele mit barn med en mand, som jeg ikke kan snakke med, som aldrig tager telefonen når jeg ringer og som jeg ikke føler jeg kan stole på (i forhold til, om jeg får sandheden at vide, hvis jeg spørger ham om noget, er ikke bange for at jeg kan stole på at han tager sig godt af vores datter…).
Endelig så har vi jo en samværsaftale der er tilrettelagt efter hans vagtplan, så han har vores datter på sine fridage. Når han tager fri – fx som i dag for at tage til Barcelona(??!!) – så skal han arbejde en anden af sine fridage, hvor jeg jo ellers regner med, at han skal have vores datter… Så på den måde kommer det også til at påvirke hende og mig, at han tager fri og tager en smuttur til udlandet… Jeg har diskuteret det med ham før – for han har også været i Tyskland og Sverige indenfor det sidste halve år, hvor det er forgået på nogenlunde samme måde (og hver gang han tager til udlandet er det for at spille poker…).
Nå, men sig mig – er jeg urimelig eller burde han informere mig, når han rejser udenlands?
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.